Socialistisk Arbejderavis
Nr. 106 – August 1994 – side 6
Italien
Berlusconis politiske selvmord
Anders Schou
Tronen vakler under Berlusconi. Fascister lurer i kulissen, men strejker og demonstrationer giver håb om en anden vej.
Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi har været politisk groggy, siden han midt i juli udsendte et dekret, som betød, at hans fængslede venner i den korrupte magtelite skulle slippes løs.
Landets nyeste politiske krise understreger, at den italienske ministerpræsident bestemt ikke er nogen stærk mand, men at han sidder endog meget løst i sadlen.
Magtmisbrug
På den ene side er hans vigtigste politiske mission at redde den store del af landets herskende elite, som er under anklage. Ca. 2000 erhvervsledere, topembedsmænd, politikere, hær- og efterretningschefer er mistænkt for bestikkelse, korruption, magtmisbrug og kupplaner.
Og Berlusconi er en af vennerne. Han sad i den hemmelige P2-loge, som stod bag en stor del af de herskendes forbrydelser.
På den anden side solgte han i valgkampen sig selv på, at han var en ren mand fra et nyt parti, som lovede en højere levestandard. Og hans to alliancepartnere, fascisterne og separatisterne i Liga Nord, slog endnu mere på, at de ville rydde op i italiens politiske og økonomiske liv.
Derfor betød dekretet om løsladelse af den korrupte magtelite et ramaskrig i den italienske befolkning. Foragten voksede, fordi sagen mod Berlusconis tidligere håndlanger, Benito Craxi, netop da skulle for retten. Craxi skabte i sin tid de love, som sikrede, at Berlusconi fik kontrol over tre landsdækkende tv-stationer.
Korrupte venner
Undersøgelsesdommerne, som arbejder med sagerne, mærkede opbakningen og truede med at gå. Berlusconi måtte trække dekretet tilbage efter få dage, men da var omkring 1000 af hans korrupte venner sat på fri fod.
Befolkningens foragt nåede nye højder, da Silvio Berlusconis bror Paolo blev anklaget for bestikkelse. Paolo havde bestukket finanspolitiet, så de ikke kikkede for længe på regnskaberne i storebror Silvios selskab Fininvest. Meget tyder altså på, at rebet langsomt strammes om Berlusconis politiske hals.
Den italienske venstrefløjs vanskeligste opgave er ikke at vælte ministerpræsidenten. Måske gør han det selv. Problemet er at skabe et alternativ til Berlusconis politik.
I meningsmålingerne er fascisterne vokset lige så meget, som ministerpræsidentens Forza Italia er gået tilbage. Begge står til 20% af stemmerne. Forklaringen er, at Italiens store venstreparti, PDS fører en meget traditionel højresocialdemokratisk politik.
Ved sidste valg lovede partiet at fortsætte den stramme økonomiske politik, som tidligere regeringer havde ført. Ikke noget tiltalende alternativ for en kriseramt italiener, som hader korruptionen blandt de gamle partier.
Grobund for socialisme
Men landets ustabile politiske situation udløser hele tiden strejker og demonstrationer. Hundrede tusinder har demonstreret mod fascisterne. De kampe kan skabe grobund for en venstrefløj, som præsenterer et socialistisk alternativ til fascisternes barbari og PDS’s manglende politiske alternativ.
Et alternativ som er afgørende for, at Italiens politiske farce ikke ender som en tragedie.
Billedtekst:
Berlusconi gik til valg som en “ren” mand. Nu bliver han indhentet af fortiden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed