Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 106 – August 1994 – side 12

Udstilling

Arbejder-fotos

Jørgen Lund

Ved et tilfælde tog den brasilianske fotograf Sebastiao Salgado billederne af et attentatforsøg på USA’s tidligere præsident Reagan. Det gav ham økonomisk mulighed for at rejse verden rundt på foto-ekspedition for at beskrive den industrielle revolutions tidsalder.

Frem til den 1. september 1994 viser 200 usentimentale fotos på en udstilling på Arbejdermuseet i København, at arbejde er sved og snavs.

Billederne viser sammenhænge og forskelle i industriarbejde og arbejdere i så mange lande, at det er en foto-illustration af, at der er “Arbejdere i alle lande ...”

Der er billeder af polske og franske skibsværftsarbejdere, side om side med billeder fra skibsophugning på stranden i Bangladesh, hvor den billige arbejdskraft slæber rundt med metalstykkerne på bare fødder.

Billederne viser forskellene i arbejdet, f.eks. med fotos fra Europatunnelen mellem England og Frankrig og fra kanal-anlæg i Indien.

Salgado er blevet international kendt for sine foto-serier omkring bestemte arbejdspladser. Det gælder den gribende billedserie fra oliearbejdernes slukning af de brændende oliefelter i Kuwait efter Golf-krigen 1991.

Og ikke mindst de utrolige fotos af tilmudrede minearbejdere fra de åbne Serra Pelada-guldminer i Brasilien. Flotte fotos af en svinsk virkelighed.

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København, daglig kl. 10-16, weekend 11-16. Entre: 30 kr., børn, stud. 15 kr.

Flere artikler fra nr. 106

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Jørgen Lund

Siden er vist 1704 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside