Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 106 – August 1994 – side 12

“Afregning – en nynazist står af”

Nazistiske bekendelser

Jørgen Lund

Den nazistiske afhopper, Ingo Hasselbach, har skrevet en bog om sin tid som nazist.

Efteråret 1992 toppede de nazistiske overfald på udlændinge i Tyskland med brand og optøjer mod et flytningehjem i Rostock og med en mordbrand i Möln, der kostede 3 menneskeliv.

Ingo Hasselbach havde været leder af et nazi-besat hus i Berlin og skabt sig et navn som fører for grupper af skinheads, der udførte daglige overgreb mod byens antifascistiske “BZ-miljøer” og autonome grupper.

Men han anså mere og mere “volden mod udlændinge og punkere som uretfærdig” og “højreekstremisternes voldsaktioner for både meningsløse og feje”.

Disse overvejelser havde Hasselbach samtidig med, at den offentlige stemning sidst i 1992 ændredes over for nazi-terroren. Nazi-grupperne kunne ikke følge deres åbne terror op med rekruttering og “succes”.

Hasselbach beskriver, hvordan han i denne periode er meget i tvivl, men til sidst, i februar 93, tager beslutningen om at trække sig ud.

Det har der været lavet tv-programmer om, bl.a. vist i dansk tv, og bogens tilføjelser går på hans personlige overvejelser og forbindelser.

Hans vej til nazismen står lysende klart – og er en rystende anklage mod eks-DDR og den såkaldte anti-fascistiske stats undertrykkelse, fængselsliv og kontrolsystemer.

Det er en let læst og meget læseværdig bog.

Ingo Hasselbach og Winfried Bonengel
Afregning – en nynazist står af
172 sider, 168 kr.
Udgivet af Haases forlag

Flere artikler fra nr. 106

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Tyskland

Se flere artikler af forfatter:
Jørgen Lund

Siden er vist 2032 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside