Socialistisk Arbejderavis
Nr. 1 – Oktober 1984 – side 3
Politiken
Nederlag eller kompromis?
Ole Mølholm Jensen
Den elleve dage lange strejke på Politiken sluttede i slutningen af august, da den fyrede typograf blev genansat. Men selv om der er indgået en grænseaftale mellem journalisterne og de grafiske arbejdere omkring ombrydning af tekstmateriale, er det egentlige stridsspørgsmål om betjening af den ny teknik ikke løst.
Herom kører der nu forhandlinger mellem typograferne og Politikens ledelse. Stridsspørgsmålet i forhandlingerne er, hvor stor en del af det traditionelle grafiske arbejdsområde, der skal overtages af journalister i form af direkte ombrydning på de nye tekstbehandlingsanlæg. Anlæg som i realiteten kan overflødiggøre meget store dele af det grafiske personale.
Stridsspørgsmålet er med andre ord, om det fortsat skal være grafiske arbejdere, der udfører det grafiske arbejde på Politiken, eller om ledelsen på Politiken kan få dem skubbet ud og arbejdet overtaget af journalisterne.
I denne kamp står typograferne utrolig svagt i dag. Dels fordi Typografforbundet igennem de sidste 10 år gradvist har akcepteret, at den nye teknologi for visse områder erstattede grafiske arbejdere med journalister.
Dels fordi solidariteten de grafiske arbejdspladser imellem og typografer og journalister imellem i dag er meget lav. Under den sidste strejke på Politiken udførtes der således trykning af aviser fra Politikens Hus på Sjællands Tidende. Ligeledes sad journalisterne på Berlingske Tidende og udførte det tekstbehandlingsarbejde (ombrydning), som typograferne på Politiken endnu har som arbejdsområde, og typograferne på Berlingske Tidende trykte det, som journalisterne lavede.
Dels står typograferne i dag svagt på Politiken, fordi der under hele strejken ikke blev gjort noget for at aktivisere og inddrage de menige typografer i kampen, og fordi tillidsmændene og Forbundet har kørt en linje, som hele tiden pegede på løsninger ved hjælp af det fagretslige system.
Hvis Politiken fortsat skal være en arbejdsplads for typografer, er det derfor nødvendigt nu afgørende at ændre linjen for kampen mod ledelsens forsøg på at smadre de grafiske arbejdere.
Ny teknologi
For det første må kravet rejses om, at det er grafiske arbejdere der skal udføre grafisk arbejde. Den nye teknologi skal ikke fjerne de grafiske arbejdere.
Ligeledes er det nødvendigt allerede nu at arbejde for at få kampen ud af Huset. Igennem opbyggelse af solidariteten mellem de grafiske arbejdspladser. Det skal således være klart, at der må etableres blokader ved de trykkerier, der udfører strejkeramt arbejde.
Forhandlingslinjen og troen på det fagretslige system skal erstattes med aktivisering af de grafiske arbejdere og selvstændig kamp for bevarelse af arbejdspladserne.
At vende den dødemandsrute, som typograferne i dag er inde på, er uhyre svært, men lige så nødvendig hvis der fortsat skal være typografer på Politiken.
Se også:
SAA 1: Stilladskonflikterne ’84: Opsplitning eller samling
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed