Socialistisk Arbejderavis
Nr. 107 – September 1994 – side 5
VKZ – Egoismens valg
Tom Christiansen
Folketingsvalget er et valg for eller imod et solidarisk samfund. En VKZ-sejr er en sejr for egoismen og grådigheden.
Venstre og Konservative tør ikke gå ud med deres ideer om et frontalangreb på velfærdsstaten så længe, de er midt i valgkampen. Men det er deres faste overbevisning, at det er de svage og fattige, der skal betale for, at erhvervslivet ikke vil investere i flere arbejdspladser.
Ingen støtte til svage
Venstres chefideolog, Anders Fogh Rasmussen, har ved flere lejligheder afsløret, at Venstre ikke ønsker, at staten tager sig af de svage, de fattige, arbejdsløse og socialt udstødte. Det staten sparer herved, skal til gengæld komme de høje indkomster til gode igennem skattelettelser.
Under mottoet: “det skal være lettere at være dansker” fjernede Anders Fogh Rasmussen, da han var skatteminister, kontrollen med erhvervslivets skatteregnskaber.
Så blev det da i det mindste lettere at være skattesvindler eller selskabstømmer. Problemer som at skulle tage hensyn til miljøet fx. i form af CO2-afgiften skal også ryddes af vejen. Mindstelønnen må væk, de unge skal have en speciel lav løn, og fagforeninger skal have mindre at skulle have sagt.
Mere politi
Og endelig skal sociale problemer bekæmpes med mere politi, som med benlås, pistoler og strengere straffe skal sørge for, at de velbjergede ikke bliver generet af de fattige.
I et sådan samfund vil der heller ikke være så megen plads til flygtninge og indvandrere – i hvert fald skal udgifterne til dem skæres ned.
Asylansøgere skal afvises ved grænsen og palæstinenserloven, som i 1992 gav opholdstilladelse til statsløse palæstinensere, skal ophæves.
80’erne om igen
En sejr for VKZ vil være en sejr for direktørerne, børsspekulanterne, selskabstømmerne og fremmedhaderne. Det vil indvarsle en gentagelse af Schlüters 80’ere, hvor egoisme og grådighed var i højsædet.
Mangelfuldt alternativ
S-SF vil ikke af sig selv bevare velfærden, men de kan presses til det i modsætning til VKZ.
Socialdemokratiet har i valgkampen valgt at lægge vægt på, at velfærdssamfundet skal bevares. Men hvis man kigger nærmere på den politik, som Socialdemokratiet i den nuværende regering har gennemført, får man hurtigt fornemmelsen af, at det er tomme valgløfter.
Regeringen bryster sig af navnlig tre ting: skattereformen, dagpengereformen og knækket på arbejdsløshedskurven.
Skattereformen betød først og fremmest skattelettelser for de rige. En familie med en årsindkomst på 1 mill. kr. ville typisk have 7.000 kr. mere til forbrug om året. Mens en arbejdsløs famile typisk ville have 280 kr. mere.
Ulige fordeling
Da Mogens Lykketoft skulle forklare den ulige fordeling, sagde han, at det var for at bevare de riges sympati for velfærdssamfundet.
Dagpengereformen var ikke nogen forbedring for de arbejdsløse. De har ikke længere mulighed for at optjene ret til dagpenge på jobtilbud. Og samtidig blev understøttelsen gjort afhængig af, at den arbejdsløse lader sig aktivere. 20 timers tvangsarbejde eller ingen understøttelse.
Orlovsordningerne var den eneste forbedring. Men her skulle der også dryppes malurt i bægeret. Orlovsydelsen skulle kun udgøre 80% af dagpengesatsen.
Skraldemændene vraget
Da skraldemændene i Århus kom med det populære tilbud om at holde fri hver 4. uge på dagpenge, så flere kunne komme i arbejde, fastslog den socialdemokratiske arbejdsminister, Jytte Andersen, at de kun kunne få 80% af dagpengene. Vel vidende, at det havde mange ikke råd til.
Knækket på arbejdsløshedskurven er også tvivlsom. Det lille fald i ledigheden skyldes nemlig først og fremmest, at 30.000 er gået på orlov og derfor ikke tæller med i statistikken.
Heller ikke SF udgør noget klart alternativ. Ved folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse til Maastricht-aftalen i maj sidste år, var SF tungen på vægtskålen, som fik flertallet tippet over til en accept af traktaten.
SF har heller ikke nogen planer om at føre en politik, der generer erhvervslivet. Til Børsen d. 2. september beroliger SFs finanspolitiske ordfører, Jes Lunde, erhvervslivet. De har intet at frygte fra SFs side: “Set under ét må lønudviklingen i Danmark holdes i underkanten af udviklingen i de lande vi konkurrerer med.” Danske arbejdere skal altså underbyde arbejderne i andre lande. Ligeledes har SF i kommunerne rundt omkring været med i en række spareforlig.
Når vi alligevel foretrækker en S-SF-regering, skal det ses i lyset af to ting. En S-SF-regering vil ikke kunne tillade sig en alt for asocial politik overfor sine vælgere. Den vil nemt kunne blive presset, når arbejderne og brugerne i den offentlige sektor strejker og aktionerer mod nedskæringer.
Fornyede kræfter
For det andet vil et nederlag til VKZ være en sejr for alle, der ønsker et mere retfærdigt og solidarisk samfund. Det vil give fornyet kraft til dem, der er parate til at tage kampen op mod nedskæringer og forringelser.
Det vil VKZ
VKZ-partierne har i deres valgkamp taget flygtninge, indvandrere og arbejdsløse som gidsler. De skal ofres, mens de rige skal have skattelettelser.
Venstre og konservative har fremlagt en alternativ finanslov, hvor staten skal spare ca. 17 mia. mere end i regeringens forslag. Det skal ske ved:
- at skære ned i beskæftigelses- og tilskudsordninger for 9,1 mia. kr.
- skære ned i orlovsordningerne for 3,8 mia.
- skære u-landsbistanden med 800 mill. kr.
- skære i omkostningerne til flygtninge med 300 mill. kr.
Nogle af pengene skal bruges på
- skattelettelser til erhvervslivet for 6,1 mia. kr.
- 800 mill. kr.til politi og militær.
Den tredje partner i VKZ-samarbejdet, Fremskridtspartiet, har imidlertid kritiseret V og K for at være for blødsødne. Som modsvar har Uffe Ellemann fra Venstre været hurtigt ude med, at asylpolitikken skal strammes op, så flygtninge bla. fra Baltikum kan udvises indenfor 24 timer. De konservative har meldt ud, at de er enige med Fremskridtspartiet om, at flygtninge fra Bosnien ikke skal have ret til at søge asyl i Danmark, når deres særlige opholdstilladelse udløber efter 2 år.
Ny arbejdsmarkedsreform
I Venstres og Konservatives udspil til finansloven indgår der ikke noget om dagpengene. Men det betyder ikke, at de arbejdsløse er fredet. For ikke bare Fremskridtpartiet, men også de Konservative, vil fra 1996 have en ny arbejdsmarkedsreform, som indebærer, at:
- retten til at oppebære dagpenge skal sænkes fra 7 til 4 år
- dagpengesatsen skal sættes ned fra 90% af lønnen til 80%
- maksimumssatsen skal gradvist sættes ned, jo længere man er arbejdsløs.
Også Uffe Ellemann fra Venstre siger, at reglerne for dagpengene skal ændres.
Billedtekst:
Hvis VKZ får flertal ved valget, bliver de fattige mere fattige og de rige bliver rigere.
S-SF kan ikke tillade sig en alt for asocial politik overfor sine vælgere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe