Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 107 – September 1994 – side 13

Kjøller

Kitsch eller oprør?

Nina Holm Jensen

Povl Kjøllers store popularitet blandt unge har undret mange. Hvorfor er de unge pludselig helt vilde med en gammel 68-flipper, der spiller akustisk guitar og synger børnesange?

Mange ryster på hovedet af billeder af folk, der stage-diver og går amok til Povl Kjøllers koncerter, og affejer det hele som kitsch og dårlig smag. Men det er ikke hele forklaringen.

En del af forklaringen er nostalgi. Mange er vokset op med Povl Kjøller og Kaj og Andrea og kan synge med på sangene. Samvær betyder også en hel del. Man oplever et fællesskab, når man alle sammen flipper ud og synger med på nogle sjove sange.

Men den allervigtigste grund til Povl Kjøllers popularitet skal findes et andet sted. Povl Kjøllers sange er sange for børn på børns præmisser. De omhandler ikke kun bondegårde og frøer, der kan synge, men har også budskaber om venskab, anti-racisme, og at folk selv skal bestemme. Til en koncert i Ungdomshuset i København gik folk totalt amok, efter at Povl Kjøller havde sunget dette vers:

Henne i parken her forleden dag/ der lå der en gammel mand og sov/ men så kom der en mand og sa’:/ “Her må ikke soves, hva'er det for noget?/ Vi skal ligge hjemme,” sa’ han/ Jeg syn’s vi selv skal bestemme!

Unge søger efter andre værdier og normer end dem, der dominerer samfundet i dag. De vil have en ordentlig verden uden krig, egoisme og pengegriskhed. En verden med plads til alle og hvor de selv kan have indflydelse på deres eget liv.

De unges søgen afspejler sig også i Woodstock 2 festivalen, hvor de unge løb rundt som blomsterbørn og talte om “love, peace & understanding”.

Det er også vigtigt at lægge mærke til, at Povl Kjøller “trenden” faktisk er skabt af de unge selv. Den store mediemaskine har ikke været i gang; Povl Kjøller har ikke været på M-TV eller optrådt i diverse musikblade. Det viser, at de unge går imod strømmen, at de ikke bare sluger alt, hvad der bliver proppet i hovedet på dem af radio og tv. De vil skabe deres egen kultur.

Povl Kjøllers popularitet skal altså ikke bare ses som kitsch, men som et udtryk for, at unge søger nye livsværdier, og at de gør oprør mod asociale og menneskefjendske holdninger.

Billedtekst:
Povl Kjøllers popularitet er skabt af en ungdom, der går imod strømmen.

Flere artikler fra nr. 107

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Nina Holm Jensen

Siden er vist 2119 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside