Socialistisk Arbejderavis
Nr. 107 – September 1994 – side 14
Skråplanet
Politi på skåneprogram
Anders Schou
Så der var grund til både undren og vagtsomhed, da rigsadvokat Asbjørn Jensen pludselig fik status som uvildig undersøger af urolighederne på Nørrebro efter unionsafstemningen 18. maj 1993.
Det ville svare til, at politikerne efter et udslip på en kemikaliefabrik bad koncerndirektøren undersøge, om sikkerhedsforholdene var i orden på fabrikken.
På den baggrund er redegørelsens resultat ikke særlig overraskende. Rigsadvokaten konkluderer i alle de sammenfattende afsnit, at politiet grundlæggende har handlet korrekt. Selvom han undertiden påpeger forskellige fejl og mangler, slutter hvert afsnit med “at bortset fra det, fru kammerherrerinde, så går det godt.”
Rigsadvokaten forholder sig ikke til, at politiledelsen har løjet om hele forløbet.
Politiet hævdede, at de var i livsfare, fordi sårede betjente lå ubeskyttede foran politikæden. Videooptagelser har vist, at det var løgn. Men Asbjørn Jensen fastholder løgnen om, at betjentene var tvunget til at skyde, selvom de blot kunne have trukket sig tilbage.
Han nævner heller ikke, at Eefsen løj om skudepisoderne. Den københavnske politidirektør påstod, at der kun var en – og ikke to. Og rigsadvokaten gentager løgnen om de mange sårede betjente, selvom skadestuen har oplyst, at kun tre-fire betjente blev behandlet for egentlige skader.
Asbjørn Jensen introducerer også et nyt fag på politiskolen: stenkast. Han konkluderer nemlig, at poltiets brug af kasteskyts i de fleste tilfælde var hensigtsmæssig, bla. andet fordi stenene var mindre farlige end skydevåben. Rigsadvokaten glemmer, at politiet brugte begge dele, men vurderer dog, at ordensmagten ikke skulle have kastet med sten i enkelte tilfælde. Så det må anbefales, at politiskolen tager det op i undervisningen!
Samtidig kan politieleverne lære, at brostens farlighed afhænger af, hvem der kaster dem. Redegørelsen fastslår nemlig, at stenkast er livsfarlige mod politifolk, selvom de bærer hjelm, skjold og benskinner.
For at rense politiet generelt har Rigsadvokaten måttet ofre fire betjente, som bliver tiltalt, men ikke nødvendigvis dømt, når først deres kolleger har vidnet. Og urobetjentene får et par kritiske ord med på vejen.
Alt i alt en skånevask politiet kan være godt tjent med.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed