Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 107 – September 1994 – side 13

TV og video

Bjarne Frandsen

Mississippi i flammer – PHs Danmarksfilm – Overgreb i Lynchburg – Medium Cool–Chicago 68 – Savnet – Salaam Bombay – Riff-Raff

Mississippi i flammer

(Lørdag 10.9, 21.15, DR TV). Amerikansk film fra 1988, instrueret af Alan Parker, med Gene Hackman i hovedrollen. Handlingen foregår i det racistiske Syden og tager udgangspunkt i mordet på 3 borgerrettighedsforkæmpere og den efterfølgende optrævling af det betændte Ku Klux Klan-miljø.

PHs Danmarksfilm

(Søndag 11.9., 13.50, TV 2). Samfundsrevseren Poul Henningsens berømte film fra 1935, som efter premieren i 1935 blev udsat for en massiv borgerlig kritik. (For mere om PH, se fredag aften 9.9., DR TV).

Overgreb i Lynchburg

(Tirsdag 20.9., 22.30, TV 2) er en dokumentarudsendelse om mentalinstitutionen The Lynchburg Colony, hvor omkring 70000 amerikanere blev tvangssteriliseret af sociale grunde mellem 1927 og 1972.

Medium Cool – Chicago 68

(Tirsdag 20.9., 23.25, TV 2). Amerikansk film fra 1969, instrueret af Hal Wexler. Bemærkelsesværdig film om Chicago august 1968, hvor anti-Vietnamdemonstrationer ifm. med “Demokraternes” partikongres fik hær og politi til at gå amok i et orgie af vold.

Savnet

(Missing). (Lørdag 1.10., 21.15, DR TV). Amerikansk film fra 1981, instrueret af Costa-Gavras, som blev berømt for sin politiske thriller Z om det græske militærkup i 1967. Jack Lemmon spiller en konservativ velatableret amerikaner, som under eftersøgningen af sin søn, som forsvandt i Chile i 1973, opdager, at hans egen regering er dybt involveret i det chilenske militærkup og dets nedslagtning af den socialistiske Allenderegering. Anbefales varmt.

Salaam Bombay

(Søndag d. 2.10., 14.05, DR TV). En indisk film fra 1988, instrueret af Mira Nair, som intens og solidarisk skildrer Bombays pjalteproletariat, centreret omkring en 11-årig dreng, der er flygtet fra sin fattige landsby, og hans kamp for overlevelse blandt andre gadebørn, småkriminelle, prostituerede og narkohandlere. (Filmen er også tilgængelig på video).

VIDEO

Riff-Raff

(Gloria Film) er fra 1990, og instrueret af den engelske socialist Ken Loach, der som sædvanlig har lavet en glimrende og vedkommende film. Denne gang en løssluppen, men også vred komedie om livet blandt arbejdere på en byggeplads i London.

Flere artikler fra nr. 107

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Bjarne Frandsen

Siden er vist 1628 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside