Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 2
Estonia
Så skete det igen
Endnu en færgekatastrofe er blevet føjet til rækken af færgeforlis gennem de senere år.
Færgen Estonia sank natten mellem tirsdag den 27. og onsdag den 28. september. Denne gang måtte over 1.000 mennesker lide druknedøden.
Ulykken skyldes ikke ustyrlige naturkræfter, men i stedet redernes ustyrlige jagt på profit. På trods af, at der aftenen før afsejlingen var blevet konstateret tekniske problemer ved den ene bovport, valgte rederiet alligevel at lade Estonia sejle.
Problemerne med bovporten er ikke af ny dato. Rederiet har tværtimod hemmeligholdt oplysninger om, at der gennem længere tid har været problemer. Oven i det kommer, at rederiet for at spare på lønudgifterne havde ansat mange nye estiske sømænd til lavere lønninger end de svenske søfolk. Problemet er ikke, at søfolkene er estiske, men at rederiet ikke havde sikret et fælles kommunikationssprog og ordentlige sikkerhedsforanstaltninger.
Panik på Estonia
Det betød, at det ikke var muligt for søfolkene at kommunikere, da ulykken indtraf. Der har således ikke været givet nogen alarm eller på anden måde været iværksat en fælles redningsindsats. I stedet udbrød der panik på Estonia.
Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Da Scandinavian Star brød i brand i 1990 og 158 omkom, var problemet det samme. Efter ulykken på Scandinavian Star blev der fra politisk side talt meget om, at sikkerheden på færgetrafikken skulle forbedres. Det er imidlertid kun blevet til tomme ord uden handling.
Konkurrencen på færgefarten er blevet meget hårdere de seneste år. Derfor forsøger rederne at presse lønudgifterne ned. De ansætter ukvalificerede folk og gambler med passagernes liv.
Henrik Berlau, formand for sømændene i SID, udtaler, at der på færger som Estonia bør være ansat så mange søfolk, at der kan være et konstant vagtberedsskab til at håndtere de værst tænkelige situationer. Det er der ikke på færgerne i dag. Derfor går der så ufattelig mange menneskeliv tabt, når ulykkerne sker.
Færgerne bliver også bygget mindre sikkert. “Problemet med de høje færger og deres ringe dybde har længe været et ømtåleligt emne. Færgerne ligner nærmest flydende skyskrabere,” udtaler Tommy Dinesen, SFs søfartspolitiske ordfører.
Rederne advaret
For at skabe ekstra plads til biler og passagerer bygges færgerne i dag med afstumpet stævn. Det forøger bølgernes tryk på bovportene. Der har været masser af forvarsler mod den ulykke, som ramte Estonia. Siden 1986 har der været 4 større uheld med bovporte på færger i Østersøen. Problemet er, at rederne har hemmeligholdt oplysningerne. Det er først nu, de kommer frem.
Men rederne har sat deres egen profit over hensynet til menneskeliv. Det er der mange paralleller til også inden for andre områder end færgedrift. Østbroarbejdernes konstante kritik af den manglende sikkerhed ved brobyggeriet handler på samme måde om, at bygherrerne sætter profithensynet over hensynet til arbejdernes sikkerhed.
Konkurrence og blind profitjagt viser sig gang på gang at være livsfarligt.
Billedtekst:
Estonias forlis viser endnu engang, som da færgen Herold of Free Enterprise gik ned, at profitjagt koster menneskeliv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed