Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 2
Indvandrerne er andenrangs
Indvandrere behandles som andenrangsarbejdere på danske arbejdspladser. En ny undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, viser, at indvandrere har jobs i virksomheder og brancher med belastende arbejdsmiljø.
De arbejder ofte med farlige kemiske stoffer. De lider af et stigende antal arbejdsbetingede sygdomme og bliver diskrimineret.
Senel, en tyrkisk indvandrer, der er interviewet i undersøgelsen, siger, at da hun fandt ud af, at hun tjente mindre end sine danske kollegaer, gik hun til direktøren med lønkrav. Direktørens svar var at give hende en mundtlig advarsel. Hun blev tvunget til at arbejde 2 år uden ferie. Hun fik ingen oplysninger om faglige rettigheder eller om Arbejdstilsynet.
Ingen støtte
Senel er ikke et isoleret tilfælde. Eksemplerne på diskriminering af indvandrere er mange. Generelt har indvandrerne de dårligste ansættelsesforhold og er de, der først bliver fyret, når virksomhederne rationaliserer.
Indvandrerne får ikke meget støtte. Selv om den tyrkiske ambassade allerede i 1987 klagede over forholdene på arbejdspladsen Senplacro A/S i Birkerød, er der ikke gjort noget for at forbedre arbejdsforholdene for de mange tyrkiske arbejdere på fabrikken. Den lokale afdeling af SiD kalder det for et organiseret forbrug af mennesker.
Der er desværre meget få fagforeninger, der gør noget aktivt mod arbejdsgivernes udnyttelse af indvandrere. En positiv undtagelse er Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet. Her har de etableret et fagligt kontaktnet mellem de mange filippinske arbejdere inden for restaurationsområdet. Det betyder, at de kan støtte hinanden i kravene om lige ret på arbejdsmarkedet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe