Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 10
Den socialistiske avis – et uundværligt redskab
Freddie Nielsen
Avisen er det vigtigste redskab, socialister har til at komme i politisk diskussion med omverdenen.
Den socialistiske avis er ikke noget Socialistisk Arbejderavis har opfundet. Lige så længe socialistiske arbejdere har organiseret sig i revolutionære partier, har de lavet socialistiske aviser, der har været omdrejningspunkter for partiernes arbejde.
Anderledes avis
Og som enhver, der bare har set Socialistisk Arbejderavis én gang, har opdaget, så ligner den ikke “almindelige” aviser, hvilket heller ikke er nyt.
Her kan man ikke læse om de seneste trafikuheld og indbrud eller om de seneste forbindelser eller skilsmisser blandt kendte mennesker.
Når socialistiske aviser ikke forholder sig så meget til de seneste mord og røverier, som de borgerlige aviser gør, så skyldes det ikke en modvilje mod at dække “nyhederne”. Det skyldes derimod, at spørgsmålet om, hvad der er interessant, ikke afgøres af en eller anden universel objektivitet, men af hvilken klasses interesser avisen støtter.
De borgerlige aviser skriver en masse, der er vigtigt for deres klasse, samtidig med at de fylder det store flertal med “brød og skuespil”.
En socialistisk avis ser det derimod som sin fornemmeste opgave at være hukommelse for arbejderklassen.
Det vil sige at fremlægge arbejderklassens erfaringer på en ærlig og brugbar måde. At kæde aktuelle kampe og utilfredshed sammen på en måde, der dels viser, at spredte kampe er en del af en større helhed, og at hvis arbejderklassen kæmper sammen, så kan intet modstå dens magt.
Afdækker grusomheder
En socialistisk avis er karakteriseret ved, at den utrætteligt afdækker de grusomheder, som det kapitalistiske samfund begår overfor det store flertal af befolkningen.
Både de borgerlige og de socialistiske aviser er klar over, at det eneste, der kan skabe en virkelig samfundsforandring, er kamp fra neden. Derfor bruger den borgerlige avis al sin energi på at undgå kampe, mens den socialistiske omvendt bruger al sin energi på at fremme og samle arbejderklassens kampe.
Solidaritet
Ét godt eksempel på en socialistisk avis i Danmark var Solidaritet, som det syndikalistiske Fagoppositionens Sammenslutning (FS) udgav fra 1910-21. Det var ikke på grund af underholdningsværdien, at Solidaritet på sit højeste udkom som dagblad med et oplag på 15.000. Det var netop, fordi avisen havde fingeren på pulsen omkring, hvad der rørte sig på arbejdspladserne.
Den blev købt og læst af aktive arbejdere, netop fordi de her og kun her kunne se, hvad der rørte sig på andre arbejdspladser end deres egen, og her og kun her kunne få yderligere argumenter til deres egen agitation.
Da arbejdskampene var på sit højeste i perioden 1918-20 var FS og Solidaritet centrale i alle de store kampe. Samtidig var avisen et bindeled mellem FS’ medlemmer, og det er et andet centralt punkt ved den socialistiske avis.
Lige som et socialistisk parti uden en presse er halt, så er en socialistisk avis uden en organisation omkring sig også en stækket størrelse.
Organisation bagved
Det er selvfølgelig vanvittigt at forestille sig, at socialister er overmennesker, der har svar på alt og rede på alle situationer. Det er afgørende for socialister at have en avis, der samler fortidens og nutidens erfaringer, argumenter og viden. Men omvendt er alverdens gode intentioner og erfaringer ikke meget bevendt uden mennesker af kød og blod til at udbrede dem.
Det er ikke avisen, der skaber kampene, men den er et vigtigt redskab i at fastholde og udbrede dem. Som Hartvig Frisch lidt omskrevet sagde i en polimik med anti-marxister i 30’erne: Det er ikke Karl Marx der har skabt klassekampen, den er et uundgåligt resultat af samfundsforholdene, men han har givet arbejderklassen et arsenal af våben imod det gamle samfund.
Bag Solidaritet var der en menneskekraft. På sit højeste havde FS over 4.000 medlemmer. Men problemet var, at syndikalisterne accepterede, at der var en adskillelse mellem den økonomiske og politiske kamp. De forholdte sig kun til den økonomiske.
Når det kom til den politiske kamp, viste de deres svaghed. Da kongen i 1920 lavede statskup og afsatte regeringen, truede den socialdemokratiske fagbevægelse med generalstrejke. Men FS greb helt bagvendt fat i situationen, og Solidaritet skrev:
“Det ville være sindssygt at gå ud i en strejke for at genindsætte Stauning, der under hele sin regeringsvirksomhed ikke har foretaget sig andet end at gå arbejdskøbernes ærinde ...”
Og selv om de ændrede indstilling, betød deres snævre forståelse af klassekampen, at de meget hurtigt blev taget ved næsen af Socialdemokratiet.
Illegale blade
Men omvendt er det heller ikke nok at have politisk overblik, hvis fysikken mangler. Under besættelsen var en lille gruppe trotskister blandt de første, der udgav illegale blade.
De udgav dem sammen med andre socialistiske smågrupper allerede fra december 1940, og fra oktober 42 til maj 44 udgav de deres egen avis, Klassekamp, indtil Gestapo smadrede gruppen. Herefter udgav de få tilbageværende sammen med andre oppositionelle arbejdere bladet Arbejder-Opposition.
De adskilte sig fra den øvrige masse af illegale blade, ved at have klare socialistiske synspunkter. De pegede på, at selv om besættelsesmagten var en umiddelbar fjende, så stod der et dansk borgerskab klar til selv at tryne arbejderklassen. Men alle gode argumenter var ikke nok uden fysik, heller ikke selv om man havde fingeren på pulsen.
Folkestrejken i 44
Under folkestrejken i 1944 var Arbejder-Opposition de eneste, der kom ud med parolen om generalstrejke. Men det viste kun, at de havde fingeren på pulsen, mens de intet kunne gøre da det borgerlige Frihedsråd tog over.
Men det var dengang, vil nogle sige. I dag er aviser out, hvorfor satser socialister ikke på tv- og radiostationer, der i dag er de styrende medier.
Og svaret på det er ganske enkelt. TV og radiomediet ser måske nok styrende og indbydende ud, men det kan faktisk ikke leve op til en avis’ fordele og kvaliteter.
Diskutér med avisen
Ud over at TV og radio sender på bestemte tider, mens en avis kan læses hvor og hvornår, man har lyst, og at man kan blade tilbage og læse igen, så er der ét meget vigtigt argument: Man kan ikke diskutere med sit tv eller de personer, der toner frem på skærmen.
En socialistisk avis er en offensiv ting, som socialister går ud og sælger på gader og stræder og hvor de færdes. Det betyder, at de ikke bare udsender kolde ideer, men ideer som man kan diskutere og vende og dreje og blive overbevist af.
Billedtekst:
Fagoppositionens Sammenslutnings avis, Solidaritet, kunne bruges af aktive arbejdere til at få at vide, hvad der rørte sig på andre arbejdspladser.
En avis kan bruges til at komme i diskussion med masser af mennesker om socialisme og erfaringer fra strejker og aktioner.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed