Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 13
Film: Mike Leigh: “Naked”
Den nøgne virkelighed
Britt Lyngaard
Filmen Naked af Mike Leigh lever op til sin titel. Den klæder Londons undergrund af både socialt og menneskeligt. Det er der kommet en rå, disillusioneret og meget virkelighedstro film ud af.
Til rytmen af en bankende puls starter filmen det sted, hvor “det siger bang, et lille punkt udvider sig i rivende fart, energi bliver til masse, massen bliver til handling”. I kølvandet på denne eksplosion i en mands hoved skabes handlingen.
Filmens hovedperson er den 27-årige Johnny, der er stukket af fra Manchester til London. Han er en hjemløs bums, der på det følelsesmæssige plan kun kan fungere, hvis han har plads omkring sig.
Men han adskiller sig fra de øvrige personer i filmen ved sin enorme viden og ved sin evne til at komme i kontakt med mennesker.
David Thewlis fremstiller Johnny utroligt overbevisende som en klarsynet person, der alligevel ikke er i stand til at trøste eller på anden måde knytte nogen af alle de ensomme personer, han møder, til sig. Johnny bor i London hos sin tidligere kæreste, den stabile og rolige Louise, der prøver at skabe sig en bedre tilværelse i London.
Han udnytter og ydmyger hende bla. ved at være sammen med Louises bofælle, Sofie. Da Sofie, der hungrer efter kærlighed, begynder at blive besværlig, stikker Johnny af ud i Londons natteliv.
Her møder han mange forskellige personer, der har det til fælles, at de viser, ved det de siger, eller det de gør, at de er ladt i stikken.
De fleste af mændene i filmen ydmyger kvinder rent fysisk for at få deres vilje eller slippe af med nogle aggressioner, hvorimod kvinderne meget tydeligere demonstrerer deres ensomhed.
Et eksempel på en af disse ensomme kvinder er en tidligere danser. Hun tænder på at stå og danse i vinduet, hvor alle kan se hende. Hun prøver at forføre Johnny, men han siger til hende, at “man får ikke ungdommen tilbage ved at kneppe den”.
Johnny møder måske én person, der forstår ham lidt, opsynsmanden Brian. Brian har et af Englands dødsygeste job, men Brian holder ud ved tanken om fremtiden.
Johnny prøver med Biblen og Nostradamus at få Brian til at forstå at fremtiden er nu, at jorden går under i 1999, og at gud er ond. Men Brian nægter at tro på, at han ikke skal genfødes.
Parallelt med Johnnys tur rundt i London ser vi overklasse yuppien, den sadistiske Sebastian. Sebastian er ondskaben selv. Han voldtager Sofie, men de tør ikke melde ham, for hvem vil politiet tro, den hashstinkende Sofie eller den nydelige Sebastian Hawks?
Råddenskaben er ikke blot i bunden af samfundet, men ligeledes i toppen. Men Sebastians ondskab er så umotiveret, han viser aldrig som Johnny tegn på svaghed, han er filmens virkelige skurk.
Johnny holder man heller ikke af, men ligesom med resten af personerne kan man ikke lade være med at have lidt ondt af dem i deres håbløse situationer.
Filmen skal ses som billeder af et samfund i forfald. Svar på det, der sker, gives der ikke nogen af i filmen, men der er jo ingen der har sagt, at man ikke selv skal tænke.
Billedtekst:
Naked er en film om menneskelig ensomhed og afstumpedhed i et samfund, som forfalder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed