Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 13
København
Kulturby for de rige
Jens Klüver
I en tid, hvor kultur er blevet et politisk slagord, har to forskellige kulturinstitutioner i København drejet nøglen om. Det drejer sig om Fiolteatret ved Halmtorvet på Vesterbro og to musikscener i Huset i Københavns centrum.
Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har ellers udtalt: “Vi satser på fornyelse, forbedring, kvalitet og sammenhæng. Og på et bredt kultursyn, der ikke nøjes med at definere kulturby som en kunstby.”
På trods af det ville Københavns Kommune ikke fortsætte med at dække underskudet i Fiolteatret og i Huset. Nu faldt udtalelsen også i forbindelse med præsentationen af programmet til Kulturby 96.
København satser på, at kulturbyåret kan markere byen som en vital og dynamisk by. Sammen med Øresundsforbindelsen og Ørestaden skal der skabes betingelser der kan tiltrække investorer til Hovedstadsregionen.
Kulturby 96 vil forhåbentlig give de udøvende kunstnere gode rammer og muligheder for at skabe kultur som vil kunne inspirere og give publikummet gode oplevelsesmuligheder. Men erhvervslivet og politikerne vil bruge kulturbyåret til at skabe et billede af København, som kan bruges som en reklamesøjle overfor virksomheder og potentielle investorer i Europa.
Forhåbningerne går ud på at kunne tiltrække turister til byen, der vil bruge en masse penge på hoteller, restauranter og i souvenirbutikker. Virksomhederne skal på den måde overbevises om, at de roligt kan placere deres penge i Københavnsområdet.
Hvorfor passer Fiolteatret og Huset ikke ind i denne sammenhæng? Fiolteateret har igennem mange år spillet nyere dramatik i en bydel der ellers mest er kendt for sine pornobutikker og narkohandlen.
Huset har i mange år givet ukendte danske og udenlandske rockbands mulighed for at præsentere deres musik for et ungt publikum.
Målgruppen var ikke det smarte, betalingsdygtige publikum, men et interesseret publikum, som kunne få nogle nye og anderledes oplevelser. Kommunalpolitikernes kultursatsning går til gængæld ud på at kunne levere et anderledes billede af byen.
Derfor var kommunen også indstillet på at investere i et nyt musikhus ved havnen. Med et årligt budgetteret underskud på 20 millioner kr. var der ingen smalle steder. Selvom planerne foreløbig er skrinlagt, passede den form for kultur i det billede, der skal give København et internationalt ry, som kan markedsføres.
Et teater på Vesterbro eller et musiksted, hvor publikummet består af unge mennesker med specielle frisurer og en tom tegnebog, appellerer ikke til et reklamefremstød overfor erhvervslivet.
Når kulturpolitikken styres af erhvervsinteresser, er der en risiko for, at kulturudbuddet vil bestå af salgsikre musicals og kultur, som kan sikre, at byen præsenteres som et underholdnings- og forlystelsescenter for et købedygtigt publikum.
Mennesker der ønsker at skabe deres eget liv og opsøger kulturoplevelser som udfordrer deres tanker og holdninger passer ikke ind i dette billede.
Billedtekst:
Københavns kommune har lukket Huset i Rådhusstræde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed