Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 2

De riges lønfest

Mens arbejdsgiverne og regeringen taler om smalle overenskomster og indslusningsløn, så holder direktørerne lønfest. 12% blev det til i lønstigning sidste år. Det er en kraftig stigning, når direktørerne i forvejen tjener millionlønninger.

Hverdagen for direktørerne er omkring 200.000 kr udbetalt om måneden, kæmpe firmabil, rejser betalt, superpension og et utal af øvrige frynsegoder.

De, der rigtig er i toppen af direktørernes top tyve, tjener astronomiske beløb. Direktøren for Rentokil skulle således have tjent 36 millioner kr. sidste år.

Årsløn over 3 millioner

Ellers ligger topgagerne på 3 til 5 millioner kr. GiroBanks direktør, Bjarne Wind, tjener omkring 3 millioner om året. Den løn får han sikkert for at plage GiroBankens kunder med gebyrer, og fordi han konstant truer med rationaliseringer og fyringer.

Direktørernes største problem er ikke deres økonomi, men deres troværdighed. Det er svært at tage al deres snak om løntilbageholdenhed og konkurrenceevne alvorligt, når de selv rager til sig.

Sagen er blot, at der er en tæt sammenhæng mellem deres krav om, at alle almindelige arbejdere skal tjene lidt, og så deres egen griskhed. De ønsker at fastholde deres eget liv i sus og dus. Det kræver, at de udnytter almindelige menneskers arbejdskraft, så de selv kan score deres fede løn og frynsegoder.

Billedtekst:
Direktør Bjarne Wind fra GiroBank er blandt dem, der har travlt med at prædike om besparelser og tilbageholdenhed – bare ikke for ham selv.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Siden er vist 1667 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside