Socialistisk Arbejderavis
Nr. 109 – November 1994 – side 6
Italien
Regeringskrise og generalstrejke
Anders Schou
Mange arbejdere, der stemte på Berlusconi, var med i generalstrejken mod regeringens nedskæringsplaner.
Tålmodigheden med den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, er ved at være brugt op. D. 15. oktober gik ti millioner italienske arbejdere i strejke, og fagforeningerne planlægger en ny generalstrejke d. 23. november.
Mange af de strejkende stemte på Berlusconi ved valget, fordi de troede på hans løfter om økonomisk fremgang for almindelige italienere. I stedet vil regeringen nu gennemføre omfattende sociale nedskæringer.
Strejken i oktober var en advarselsstrejke, som de fleste steder varede i fire timer. I 100 byer stod fabrikker, kontorer, skoler, banker og hele transportsektoren stille. Antallet af strejkende var det største siden begyndelsen af halvfjerdserne, og pensionister fra hele Italien har senere demonstreret i Rom.
Mod skattesnyd
Utilfredsheden gælder regeringens planer om at spare 100-200 mia. kr. på pensioner, sundhedsudgifter og sociale ydelser.
I stedet foreslår fagforeningerne blandt andet, at man skrider hårdere ind overfor skatteunddragelse. Et krav, der slår direkte ind i Fininvest-skandalen, som truer med at trække tæppet væk under Berlusconi. Ministerpræsidentens bror og Fininvests revisor er i øjeblikket anklaget for at have bestukket Italiens særlige skattepoliti.
Silvio Berlusconi kontrollerer selv investeringsselskabet, og revisoren synger for anklagemyndigheden, så de fleste politiske iagttagere regner med, at han selv falder på et tidspunkt.
Hans problemer forstærker befolkningens vrede over, at ministerpræsidenten flere gange har forsøgt at stoppe de anklagere, som undersøger korruptionen blandt Italiens magthavere.
Ministerpræsidentens popularitet er også faldet, fordi han behandler de tre statslige RAI-TV-stationer som sin personlige ejendom. Manden som i forvejen ejer tre private TV-stationer, har åbent erklæret, at statslige TV-stationer ikke kan være imod regeringen.
Han har udskiftet bestyrelsen og direktionen i RAI, og journalisterne blev på et tidspunkt pålagt at lave indslag om de fremskridt, Italien gjorde under den nye regering.
Alt dette er ikke sket uden protester fra de ansatte på TV-stationerne. Og slagsmålet om RAI førte sidst i oktober til et slagsmål i parlamentet, da fascistiske deputerede overfaldt et medlem fra miljøpartiet, som kritiserede regeringens behandling af RAI.
Vreden er tilstede
Flere og flere borgerlige kommentatorer i Italien peger på fascisternes leder, Fini, som det sandsynlige alternativ, når Berlusconi falder.
Men de italienske arbejdere kan forhindre kommentatorernes spådom. En massiv strejkebevægelse – i stedet for kortvarige advarselsstrejker – kan bremse højrefløjens offensiv. Og generalstrejken i oktober viser, at vreden er til stede på arbejdspladserne.
Billedtekst:
Generalstrejken den 14. oktober lammede Italien i 4 timer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed