Socialistisk Arbejderavis
Nr. 109 – November 1994 – side 12
Bog: Toni Liversage: “Røde Rosa – en bog om Rosa Luxemburg”
Røde Rosa: Inspiration til socialister i dag
Jørgen Lund
Toni Liversages bog om Rosa Luxemburg giver ny aktualitet til en revolutionær, hvis virke kan give inspiration til socialister i dag.
Født i Polen i 1871 under navnet Rozalia Luksenburg. Igennem 20 år den mest fremtrædende skribent og taler på den europæiske arbejderbevægelses venstrefløj. Myrdet for 75 år siden, i januar 1919, for at stoppe den tyske revolution. Under navnet Rosa Luxemburg er hun stadig en af de mest omdiskuterede og forkætrede klassikere i den socialistiske historie.
Det er derfor glædeligt, at Toni Liversage nu har fået udgivet bogen “Røde Rosa – en bog om Rosa Luxemburg” (Forlaget Vindrose, 157 sider, 168 kr.) Glædeligt fordi det er mange år siden, at kommercielle forlag har turde udgive bøger om socialismens klassikere, og det alene tyder på, at der er ved at være en ny interesse for socialistiske ideer og deres historie. Og det er glædeligt, fordi Luxemburg også er en af de personer, hvis liv, kamp og skrifter har en direkte appel og inspiration til unge socialister i dag.
“Luxemburg ... var af jødisk Afstamning, hvad hendes Ansigtstræk tydeligt nok forraadte.
Hun kom til Svejts ... Her skrev hun en Afhandling, ... der vakte betydelig Opsigt som et dygtigt Arbejde. Imidlertid gik hun snart ganske over til politisk Virksomhed og har siden gjort sig bemærket som en meget yderliggaaende Socialdemokrat, der altid spillede en vis Rolle ved de socialdemokratiske Kongresser. ...
Af Fødsel russisk Undersaat. For at kunne blive i Tyskland indgik hun i sin Tid et Skinægteskab, der kun varede en Dag ...
Hun var en glimrende Taler og havde et gennemtrængende Organ. Men hendes Udtalelser var altid voldsomme og ubeherskede, og bragte hende stadig i Konflikt med de tyske Straffelove..” (Socialdemokraten, 18. november 1919)
Luxemburg blev internationalt kendt for i bogen "Socialreform eller revolution" at formulere det mest offensive svar på dele af det tyske Socialdemokratis ledelse ville revidere partiets program. Revisionisterne mente, at kapitalismen skulle ændres gradvist ved hjælp af parlamentariske metoder. “Målet er intet ” bevægelsen alt,” hed det.
Overfor det fastholdte Luxemburg nødvendigheden af et revolutionært opgør med kapitalismen. Reformarbejde er kun som et middel til at fastholde og uddanne arbejderne hen imod det socialistiske endemål og til at overtage magten fra borgerskabet. De såkaldte reformister “sigter mod at overvinde udvæksterne på den kapitalistiske orden – ikke mod at overvinde selve kapitalismen”.
Luxemburg blev også en torn i kødet på SPD, da hun med baggrund i den russiske revolutions massestrejker i 1905 blev den klareste fortaler for massestrejken som arbejderklassens politiske våben. Hun fremhævede generalstrejken som kampmetode især over for kampen mod en kommende storkrig. En linje, som forfærdede de "bureaukratiske skabelonmennesker, som holder streng vagt over den tyske fagforeningslykke". Samtidig så hun massestrejken og arbejderklassens spontane kamp som garantien mod den omsiggribende socialdemokratiske bureaukratisme og reformisme.
Det var netop Luxemburgs store fortjeneste, at hun med sine ideer om den spontane aktivitets betydning fastslog, at arbejderklassens selv-aktiviteter og spontane udbrud umiddelbart ville feje de gamle og forkerte ledere til side.
I Luxemburgs egen samtid havde det den konsekvens, at der ikke blev organiseret nogen politisk opposition i forhold til SPD's udvikling. Hverken som sammenhængende organisatorisk opposition, eller som selvstændig politisk kraft. Så alle uenigheder og debatter i SPD både blandt partiets ledende eller på arbejdspladserne endte i loyalitet til det samme parti og den samme fælles praksis og enhed.
Begrænsningerne i hendes forventninger til den spontane kamps energi og stormflod viste sig især ved udbruddet af Første Verdenskrig og den tyske revolution i 1918.
Den 4. august 1914 stemte SPD for bevilling til krigen og indgik den såkaldte borgfred med den herskende klasse.
Tilslutningen til Luxemburgs krigsmodstand samlede ca. en håndfuld af de tusinder af SPD-tillidsfolk. Alle blev ramt eller skræmt af krigsbegejstringen og den tyske chauvinisme. Og bla. Luxemburg måtte tilbringe det meste af krigens 4 år i fængsel.
Først efter, at soldaternes oprør i november 1918 havde ført til krigens og kejserens afslutning og til dannelsen af arbejder- og soldaterråd over hele Tyskland, blev Luxemburgs Spartakus-gruppe til et selvstændigt parti, Tysklands Kommunistiske Parti, inspireret af den russiske revolution.
Luxemburg var ledende i dannelsen af partiet, der imidlertid ikke fulgte ikke hendes og de få andre erfarne lederes råd om tålmodighed, deltagelse i de forestående valg, i fagforeningsarbejdet og en linje for vejen frem til flertal i arbejder- og soldaterbevægelsen.
“Rosa Luxemburg var lille af Vækst og havde et ubetydeligt og sjusket Ydre. Hendes store Veltalenhed, hendes giftige Vid og stærke Fanatisme formaaede dog at rive hendes Tilhørere på Møderne med sig, og netop derfor har hun haft en betydelig Indflydelse på Udviklingen af de sidste Dages tragiske Begivenheder.”
(Socialdemokraten, 18. november 1919)
Da SPD-regeringen provokerede en opstand i januar 19 fulgte Luxemburg loyalt med, men den såkaldte Sparkatus-opstand i Berlin blev ikke et succesfuldt angreb mod statsmagten, men derimod et nederlag, der medførte de socialdemokratisk ledede militære frikorps' angreb mod Berlins arbejdere og deres mord på lederne, bla. Luxemburg den 19. januar 1919.
Det var i fængslet, at hun skrev den stadig omstridte pjece “Den russiske revolution”, hvori hun kritiserer de russiske bolsjevikkers politik efter revolutionen i 1917 på flere centrale områder.
Grundlæggende er hendes skrift et forsvar for, at Bolsjevikkerne overhovedet gennemførte en arbejderrevolution i Rusland.
Og hun så klart, at den russiske revolution var afhængig af en revolution i Vesteuropa først og fremmest Tyskland, og at revolutionen i Tyskland efter russiske erfaringer måtte bygge på arbejder- og soldaterrådene som grundlæggende magtorganer for den socialistiske magtovertagelse og en ny stat.
Når det alligevel gik galt i Tyskland, var det fordi Luxemburg – og senere det nye kommunistparti – mere blev ledet af begivenhederne, end de selv kunne lede dem. Forskellen til Rusland er slående: Her havde Lenin og bolsjevikkerne i 15 år før revolutionen i 1917 arbejdet for at opbygge et revolutionært parti, der var politisk og organisatorisk selvstændigt.
Liversages bog indeholder nye uddrag fra Luxemburgs dagbøger og breve. De viser Luxemburgs poetiske kraft og glæde over livet og naturen – men ikke fordi hun “som så mange inderligt bankerotte politikere, finder et helle, et hvilested, i naturen. Tværtimod.”
Luxemburgs navn har i 75 år været set som både skældsord og afvigelse.
Forskellige socialister har især gjort brug af hendes kritik af de russiske bolsjevikker til at konstruere en særlig parlamentarisk-demokratisk og anti-Lenin Luxemburg, som der ikke er dækning for i hendes politiske praksis. Toni Liversages formål med bogen er delvist at dyrke dette og den personlige Luxemburg.
Men det kan ikke overskygge Luxemburg som inspiration for nye socialister i dag. En udfordring, der stadig kan sige – som hun lod den tyske revolution sige i sin sidste artikel: “Jeg var, jeg er, jeg blir!”
Litteratur om Rosa Luxemburg
Tony Cliff: Rosa Luxemburg
Bookmarks 1986, 90 sider, kr. 30,-
Poul Frölich: Rosa Luxemburg – ideas in action
Bookmarks 1994, 334 sider, kr. 100,-
Rosa Luxemburg: The Mass Strike
Bookmarks 1986, 96 sider, kr.30,-
Billedtekst:
Rosa Luxemburg var en engageret og ihærdig forkæmper for revolutionære socialistiske holdninger. Hendes skrifter om “Massestrejken” og “Socialreform eller revolution” kan også bruges i dag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed