Socialistisk Arbejderavis
Nr. 109 – November 1994 – side 13
Bog: Anker Jørgensen: "Fra Christianshavn til Christiansborg"
Ærlige, men kedelige Anker
Tom Christiansen
“I denne bog løfter Anker Jørgensen sløret for den barndom, der formede manden,” står der på bagsiden af første bind af Anker Jørgensens erindringer. Men det er lutter falsk reklame.
Bogens Anker er hele vejen igennem en afrundet og fuldt formet person. Billedet af den ærlige, idealistiske, men ikke fanatiske og fremfor alt folkelige Anker Jørgensen bliver i bogen til karaktertræk, som Anker har haft siden han trådte sine barnesko på Christianshavn.
Bogen rummer derfor ikke nogen udvikling, kun spredte tilbageblik set med nutidens briller.
I bogen spiller Anker ikke selv nogen særlig aktiv rolle med undtagelse af en periode i modstandsbevægelsen. Han er først og fremmest tilskuer til 30’ernes socialreformer, 40’ernes besættelse, 50’ernes genopbygning og 60’ernes rivende udvikling og ungdomsoprør.
Ankers egen karriere fra en videbegærlig, ufaglært lager- og pakhusarbejder til landets statsminister fremstår nærmest som et udslag af tilfældigheder.
Anker bliver af gode mænd højere oppe i arbejderbevægelsens hierarki bedømt og båret frem på baggrund af sit vedholdende og uselviske arbejde for bevægelsen.
Det var derfor med forundring, at han fik at vide, at “Anker, du bærer jo marskalstaven i dit tornyster”.
Lige så overrumplet blev han, da daværende statsminister J. O Krag udtalte: “Arbejderbevægelsen knytter store forventninger til din person, Anker,” 3 måneder før han blev statsminister.
Sit engagement i Socialdemokratiet skyldes paradoksalt nok ikke så meget, at Anker identificerede sig med arbejderbevægelsens kamp. Han blev tiltrukket af den socialdemokratiske regerings beskæftigelses- og socialpolitik i 30’erne og programmet “Danmark for folket”. Samarbejde og reformer var den vej frem, Anker valgte lige fra starten af sin politiske løbebane.
Ankers holdning er, at strejker og arbejdskampe skal arbejderbevægelsen kun undtagelsesvis benytte sig af til at få gang i forhandlingerne, som ved den store overenskomststrejke i 1956.
På et møde for oliearbejderne under storstrejken noterer Anker sig: “Men stemningen var lidt vild. En konflikt kalder flere på talerstolen end normalt, og et møde med alle de strejkende kan godt løbe grassat.”
Demokrati og folkelig deltagelse er godt, så længe det lader sig gøre at kontrollere den.
Anker Jørgensens erindringer er kedelig læsning. Vi får ikke noget at vide om, hvordan de modsætninger, Anker møder i verden udenfor, bliver til modsætninger, erfaringer og konklusioner inden i Ankers eget hoved.
Bogens kendetegn er forudsigelighed, efterrationalisering og stereotype personkarakteristikker. Det er synd, fordi Ankers liv sikkert indeholder mange og spændende ting, der ville være værd at få frem.
Anker Jørgensen
Fra Christianshavn til Christiansborg – erindringer 1922-1972.
Forlaget Fremad, 344 sider, kr. 268,-
Billedtekst:
Anker mener, at arbejderbevægelsen kun undtagelsesvis skal strejke. Og når det sker, skal det være kontrolleret.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed