Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 7
Østrig
Pamperi baner vej for fascisterne
Anders Schou
Yuppie-fascisten Jörg Haider vandt valget i Østrig på racisme og protest mod politikernes mangeårige pamperi.
Med en direkte appel til den ringeste del af folks ofte splittede bevidsthed vandt den østrigske ny-nazist Jörg Haider det østrigske parlamentsvalg d. 9. oktober. Under parolen “Vælg som I tænker”, fik hans Østrigske Frihedsparti, FPÖ 22,8% af stemmerne.
Haider gik til valg på et racistisk grundlag, som giver udlændinge skylden for arbejdsløshed, bolignød og kriminalitet. Men valget var også en protest, hvor vælgerne viste deres lede ved de to partier, som har domineret østrigsk politik siden 2. verdenskrig.
Socialdemokraterne, SPÖ og de konservative, ÖVP har sammen eller hver for sig siddet i regering i hele perioden, hvor de har udviklet et system, som bygger på pamperi og vennetjenester. De to partier fik det dårligste valg siden krigen. FPÖ har vundet mange stemmer på at kritisere statsbureaukraternes overforbrug, og på den led er der mange paralleller til den politiske situation i Italien.
Vil være stueren
FPÖ bliver ofte kaldt højreradikalt og ikke for nazistisk. Og Haider gør meget for, at partiet og han selv skal virke stuerene. Som de fleste andre fascister forsøger Haider tit at distancere sig fra nazisternes forbrydelser i 30'erne og 40'erne. På den måde kan hans tilhængere deltage i nutidens hetz mod udlændinge uden at skulle forsvare fortidens massemord.
Men sandheden er, at Haider har været nazist så længe, han selv kan huske. Han er født og opvokset i et nazistisk hjem og lægger ikke skjul på sin stolthed over, at begge hans forældre var nazister.
Allerede som 16-årig skoleelev – i 1966 – markerede han sig som fremtrædende medlem af det ny-nazistiske, Österreicher Turnerband. Han fik offentliggjort et indlæg i den tyske nazi-avis, Deutsche National-Zeitung, som udgives af Gerhard Frey, mange-millionær og leder af den nazistiske Deutsche Volks-Union.
Haider blev selv mange-millionær, da han arvede et kæmpemæssigt skovområde til en værdi af knap 100 mill. kr. Haiders grandonkel havde i nazi-tiden fået overdraget området, da en østrigsk jøde fik frataget sin ejendom. Det skete efter datidens love, som Haider i dag forsvarer.
Hans taktiske distance til nazi-tiden er en tynd fernis, og sandheden skinner ofte igennem. Haider har kaldt Hitlers bekæftigelsespolitik for fornuftig. En politik, som betød tvangsarbejde til en ussel løn. Som redaktør af avisen, Kärnten Nyt forsvarede Haider flere gange tidligere nazister, og han støtter et krav om amnesti for nazistiske krigsforbrydere.
Da Haider deltog i en solhvervsfest for europæiske nazister, henvendte han sig til de forsamlede tidligere SSere med ordene: “Det er mig en særlig ære, at måtte tale til jer. Det ligger mig stærkt på sinde at takke jer for jeres indsats.”
Nazi-tidens tankegods
FPÖs ledende “teoretiker”, Andreas Mölzer kritiserer, hvad han kalder “samfundets omsorg for mennesker med kriminelle defektgener”. Det er udtryk, som er hentet direkte fra nazi-tidens tankegods. Et andet fremtrædende medlem, viceborgmesteren i Klagenfurt, forbinder i et interview begrebet nazi med ordene “nyt, målrettet, attraktivt og iderigt”.
Ligesom i andre europæiske lande er de “pæne” fascisters fremgang ved et valg blevet fulgt af mere skjulte kræfters rå vold.
Østrigske anti-racister og flygtninge-venner blev i 1993 ramt af en brevbombekampagne, som kvæstede flere. Sikkerhedspolitiets chef mente bestemt ikke, at nynazistiske kredse stod bag, men det kom senere frem, at terroristerne var medlemmer af den nazistiske kampgruppe VAPO. Jörg Haider balancerede på tungen, da han skulle kommentere bombe-terroren. Han opfordrede til “besindelse”, men gav samtidig “systemet” skylden for bomberne, “fordi de andre partiledere tænker mere på de fremmede end på Østrigs egne borgere”.
Hetz mod udlændinge
Haider slår sig ikke kun op gennem hetzen mod udlændinge. Mangemillionæren forsøger at markere sig som den lille mands forsvarer, selvom han tit kaldes yuppie-fascist og har plejet omgang med erhvervslivets spidser. Ligesom Hitler i sin tid bruger Haider en system-kritisk retorik, når han angriber magtmisbrug og korruption.
Under valgkampen gik den socialdemokratiske kansler Franz Vranitzky til tælling, da Haider for åben tv-skærm afslørede, at en række socialdemokratiske statsbureaukrater 14 (!) gange om året hævede en månedsløn på 100.000 kr. Haiders kritik giver pote, fordi befolkningen føler lede ved de privilegerede poster, den politiske elite bevilger sig selv i de statslige koncerner og i statsapperatet.
Socialdemokraterne blev især hårdt ramt i deres traditionelle bastioner, storbyernes arbejderkvarterer. Utilfredsheden med den økonomiske krise har ikke kunnet få luft i et højredrejet socialdemokrati, som var – og er – i koalition med de konservative.
Billedtekst:
Jörg Haider vil være stueren, men han skjuler ikke sin sympati for nazismen (foto: Henrik Broberg)
Racister møder modstand
Utilfredshed med nedskæringer kan bryde racisternes fremmarch og sætte solidarisk kamp i fokus.
Den økonomiske krise kom forholdsvis sent til Østrig og panikken blev stor, da arbejdsløsheden i 1993 nåede 6%. Haider havde hidtil omtalt arbejdsløse som “socialnassere”, men ændrede nu profil til den lille mands forsvarer.
Undersøgelser viser, at FPÖs fører henter opbakning blandt småborgerskabet og socialt truede arbejdere – de samme grupper, som i sin tid støttede Hitler.
Den sociale utilfredshed har også svært ved at finde et udtryk gennem fagforeningerne. Siden krigen har et system med såkaldt “socialt partnerskab” betydet, at en slags samarbejdsudvalg på lokalt og nationalt plan har rådgivende status overfor de økonomiske beslutninger. Systemet har gjort de østrigske arbejdere ansvarlige overfor en økonomi, de ikke har nogen afgørende indflydelse på. Ifølge østrigsk LO var der i 1992 tre strejker i landet mod ni i 1991!
200.000 i protest mod racisme
FPÖ's racistiske politik har heldigvis mødt modstand. I januar 93 samledes over 200.000 mennesker i Wien i protest mod Haiders opråb “Østrig først”. I opråbet krævede partiet blandt andet loft over antallet af udlændinge i Østrig og kvoter for udenlandske børn i skolerne.
Haider havde på forhånd erklæret, at FPÖ ville indsamle en million underskrifter. Men modstanden bar frugt. Partiet måtte opgive ved 432.000 underskrifter og røg ud i en krise, som splittede partiet.
Overalt i Østrig blev kampagnen betragtet som et nederlag for Haider. Men de etablerede partier pustede ny luft i FPÖ, da de kort efter gjorde de fleste af Haiders krav til lov. Han kunne nu pege på de etablerede partiers hvidvaskning af hans synspunkter, og FPÖ stormede igen frem i meningsmålingerne.
Racisterne møder dog stadig aktiv modstand. 14 dage efter FPÖs valgsejr samledes tusinder af anti-racister i Innsbruck i protest mod, at nazistiske studenter holdt møde i byen.
Strejketrussel mod nedskæringer
Mere positivt er det, at fagforeningerne sidst i november truede med strejke mod regeringens nedskæringsplaner. Trods valgnederlaget vil regeringskoalitionen fortsætte, og den har nu offentliggjort planer om at spare milliarder på pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge.
Utilfredsheden nedefra har fået flere forbundsledere til at rasle med sablerne. En strejkebølge kan give vreden over krisen, magthaverne og det sociale partnerskab et nyt og bedre fokus end Haiders FPÖ.
Billedtekst:
Det racistiske budskab om, at “udlændinge-politik må ikke være grænseløs” møder modstand i Østrig (foto: Henrik Broberg)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed