Socialistisk Arbejderavis
Nr. 111 – Januar 1995 – side 4
Kommentar
Poul Nyrups dobbelttale
Charlie Lywood
Poul Nyrups nytårstale har været mest omtalt for hans ikke særligt velkamuflerede lovprisning af EU. De fleste kommentatorer har lagt mærke til, at en af undtagelserne fra unionsaftalen – politi-samarbejde om kriminalitet – blev fremhævet som noget, Danmark burde involvere sig i. Det bliver fra flere sider tolket som, at regeringen er ved at forberede en opblødning af Danmarks undtagelser.
Men bortset fra EU-spørgsmålet er nytårstalen gået nogenlunde ubemærket hen, selvom talen var særdeles afslørende.
Nyrup erkender blankt, at opsvinget hverken har løst arbejdsløsheden eller ryddet op i fattigdommen. Der har været et forbrugerboom for husejere, som har omlagt deres lån og derved sat gang i handlen. Der har været tilskud til ombygninger i private huse hele 1994, som har sat gang i byggefirmaer. Og regeringens orlovsordninger med kommunale tilskud har flyttet titusinder ud af statistikken over arbejdsløsheden.
Det har tilsammen givet en vækst i Danmark på ca 4,5%. I sammenligning med de fleste andre europæiske lande er det fremragende. Problemet er bare, at opsvinget først og fremmest er skabt gennem offentlige investeringer, som ikke kan forsætte, da det forventede boom i skatteindtægterne ved, at flere skulle komme i arbejde, stort set er udeblevet.
Derfor skærer regeringen nu i orlovsordninger, afskaffer tilskud til håndværksregninger og finder nedskæringsområder som søskenderabat i daginstitutionerne.
To områder bliver nu afgørende for regeringens økonomiske politik: overenskomstforhandlingerne i 1995, og hvordan arbejderklassen kan komme til at betale for den sociale forsorg.
Nyrup nævnte ikke direkte overenskomstforhandlingerne, men Mogens Lykketoft mener ikke, der er råd til mere end ca 1% i lønstigninger. Arbejdsgivere går efter en nulløsning og udhuling af mindstelønnen plus en indslusningsløn for ufaglærte under 25 år. I nytårstalen snakkede Nyrup meget om “ansvar” og “pligter”, som vi alle har for hinanden. Hvad han mente med det, blev allerede få dage efter demonsteret, da arbejdsminister, Jytte Andersen, lancerede “det sociale kapitel”, som skulle indføjes i overenskomsterne.
Nu skal ansvaret for at få de svage med i opsvinget placeres uden for folketinget. Men regeringen forsøger både at blæse og have mel i munden. På den ene side ønsker de at undgå at betale for befolknings ve og vel via skatterne. På den anden side kan de ikke bare lade stå til, da der er et stort folkeligt krav om genopretning af først og fremmest sundhedssektoren og om at bevare velfærdsstaten.
Derfor skal fagforeninger presses til at afsværge lønforhøjelser og andre goder for at skabe nye skånejobs.
Talen og de efterfølgende dønninger viser med al tydelighed socialdemokratiets dilemma. De har valgt til højre i Folketingssalen, men er presset af deres basis. Derfor skal den forsatte borgerlige politik og langsomme afmontering af velfærdsstaten pakkes ind i vendinger om social ansvarlighed. George Orwell kaldte det “dobbelttale”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed