Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 111 – Januar 1995 – side 14

UNICEF: Sympatistrejker gav sejr

Efter en lang og sej kamp mellem lagerarbejderne på UNICEF i København og direktør Jens Lasthein, er den fyrede tillidsrepræsentant Birthe Christensen og de 80 hjemsendte lagerarbejdere tilbage i arbejde igen.

Det er en stor sejr, at arbejdsretten gav lagerarbejderne og deres fagforening Lager og Handel medhold i, at fyringen af tillidsrepræsentanten var uberettiget. Det er ikke bare en sejr for lagerarbejderne, men også for de faggrupper, der på skift har været i sympatistrejke med lagerarbejderne.

Sjælden sejr

Og det er ikke mindst en sejr for Lager og Handel, fordi det er yderst sjældent, at en uberettiget fyret tillidsrepræsentant får sit job igen i stedet for at blive spist af med en erstatning..

Desuden har samtlige hjemsendte lagerarbejdere fået løn for den periode, de har været hjemsendt i.

Stemningen i Pakhuset er atter god. Ved genansættelsen af Birthe Christensen har lagerarbejderne fået hvad de ville have. Direktør Jens Lasthein derimod har fået sig en lang næse, forhåbentligt varer det så lang tid før han igen lægger sig ud med arbejderne og deres fagforening.

Pakhusfonden, der bestyrer UNICEF-lageret, har vist nye signaler ved at indkalde tillidsfolkene og deres fagforening til et møde om samarbejdet.

Billedtekst:
UNICEF-arbejderne stod fast på deres krav – og vandt

Flere artikler fra nr. 111

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1651 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside