Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 112 – Februar 1995 – side 2

Fornyelse i Socialdemokratiet

En række unge socialdemokrater har startet et oprør mod den stive og bureaukratiske struktur i Socialdemokratiet.

De mener, at medlemmerne i partiet har alt for ringe indflydelse på partiets politik, og på hvem der skal repræsentere partiet. De kræver flere urafstemninger om bl.a. formandsposten og en mere åben debat i partiet. De kræver mere indflydelse til partiorganisationen over den politik, som socialdemokratiske ledere og ministre fører.

Vi støtter også kravet om mere debat, åbenhed og indflydelse fra de menige socialdemokraters side over partiet. Det vil alt andet lige betyde, at den politiske debat i Socialdemokratiet mere vil afspejle de problemer, almindelige mennesker har i hverdagen.

Ikke alle forslag er dog lige gode. Vi er således skeptiske over for forslaget om adskillelse mellem fagbevægelse og Socialdemokratiet. Vi er imod tvangsstøtte til socialdemokratiet fra fagbevægelsen, men vi er for, at fagbevægelsen har indflydelse på Socialdemokratiet. Hvis fagbevægelsens indflydelse på Socialdemokratiet svækkes, vil Socialdemokratiet i højere grad blive et rent borgerligt parti.

På trods af positive meldinger fra flere socialdemokratiske ledere om udspillet fra de unge, har den socialdemokratiske partiorganisation efterfølgende udsendt et oplæg, hvor ingen af de unges krav indgår. I stedet peger organisationen på kampagner. Et oplæg der bare understreger rigtigheden i de unge socialdemokraters kritik af partiorganisationen for at være bureaukratisk og udemokratisk.

Flere artikler fra nr. 112

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Socialdemokratiet (DK)

Siden er vist 1691 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside