Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 112 – Februar 1995 – side 4

Læserbrev

Antinazisme trods uvejr

Per Jensen

En mørk og stormfuld vinteraften havde Rød Ungdoms Randers-afdeling indkaldt til møde i Viborg.

Mødet var reklameret flot op med plakater og løbesedler på skoler og gymnasier. Men vejret var forfærdeligt. Politiet havde frarådet al unødvendig udkørsel, og snemasserne væltede ned.

Emnet var, hvordan bekæmper man nazisterne. Det emne havde fået 22 mennesker til at møde frem på trods af vejret.

Rød Ungdoms oplægsholder nåede aldrig frem. Men det rystede ikke de antinazistiske unge i Viborg. Man diskuterede så blot uden oplæg, og efter 2 timers spændende diskussion aftalte man at mødes igen for at få endnu flere med i antinazistisk aktivitet.

På mødet deltog anarkister, socialister, upolitiske, socialdemokrater og IS-ere og IS-sympatisører. De fleste på mødet købte Socialistisk Arbejderavis – men det bedste var ønsket om at ændre et sygt system og gøre noget aktivt mod nazisterne.

Man var enige om, at i kampen mod nazismen er alle velkomne – selv om vi var nogen, der mente, at det nok er arbejderklassen og røde unge og ældre, der først og fremmest skal satses på i arbejdet.

Et godt initiativ – og lækkert at mærke, at et nyt ungdomsoprør er på vej eller allerede i gang.

Per A. Jensen,
IS Viborg

Flere artikler fra nr. 112

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Per Jensen

Siden er vist 1636 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside