Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 13
Stijn Coninx: “Daens”
Overvind indre splittelser
Gitte Dion Pedersen
Posthus Teatret og Vester Vov Vov. Instruktion: Stijn Coninx. Blev i 1992 nomineret til en Oscar som Bedste ikke-amerikanske film.
“Daens”, som er baseret på en roman af Louis Paul Boon, er en god og underholdende film med et vigtigt budskab.
Man går ud af biografen i en opløftet stemning overbevist om, at det faktisk nytter at kæmpe.
Selv om filmen foregår i en lille, belgisk landsby i 1800-tallet, er der en masse i handlingen, man sagtens kan overføre til vores samfund i dag. Den skildrer de umenneskelige forhold på byens fabrikker, og den skildrer arbejdernes kamp mod fabriksejerne.
De samarbejder med de rige medlemmer af det konservative katolske parti og tilsidesætter kristen næstekærlighed for i stedet at tjene fedt på at lade børn arbejde for sultelønninger.
Hovedpersonen Adolf Daens, spillet af Jan Decleir, kommer til byen. Han er præst og har stor sympati for de svagest stillede. Det første syn, der møder ham efter ankomsten, er en lille pige, der udover at være gravid, voldtaget af en sadistisk værkfører, er frosset ihjel.
Det får ham til at opsøge sin bror, der trykker den lokale, socialistiske avis. Han får ham til at bringe en artikel, hvori Daens kritiserer den meget ulige fordeling af goderne.
Det falder ikke i god jord hos de konservative katolikker, der helst ser ham fjernet, fordi de betragter ham som en trussel. Men Daens har sit hjerte hos arbejderne og lader sig ikke flytte rundt med.
Arbejdsgiverne beslutter, at de kun vil lade kvinder og børn arbejde, fordi mændene er for dyre. Tempoet sættes op, hvilket resulterer i en markant stigning i antallet af arbejdsulykker. Det sætter gang i oprøret i den lille by, hvor kvinderne går forrest i en spontan demonstration, efter at en lille dreng er blevet slået ihjel ved en maskine.
Det er en film, der også handler meget om splittelse. Daens er splittet mellem kirken og arbejderne, som igen er splittet indbyrdes. Og derfor ser jeg også filmen som en opfordring til at lade være med at kæmpe indbyrdes, men i stedet at kæmpe sammen mod den fælles fjende.
Som Daens siger det til slut i filmen: “Der er kun én fjende: dem der udbytter jer.”
Billedtekst:
Filmens “Daens” har et vigtigt budskab til alle, der vil inspireres til at ændre samfundet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe