Socialistisk Arbejderavis
Nr. 113 – Marts 1995 – side 8
Verdens tilstand
Jakob Nerup
Miljørapporten “Verdens tilstand” dokumenterer, at det går dårligt, men giver ingen reelle løsninger.
Årligt udgives “verdens mest læste miljørapport” som med udgangspunkt i miljøet vurderer de globale problemer. Det er et væld af oplysninger, som side efter side dokumenterer miljøsvineriet, fattigdommen, våbenøkonomiens logik og den kommende fødevaremangel.
Det største problem er, i følge lederen af Worldwatch institute, Lester R. Brown, at den nuværende vækst i befolkningen og stagnationen i korn- og fødevareproduktionen medfører, at jordens bæreevne ophører. Hvis befolkningstilvæksten fortsætter som nu, vil der i værste fald være 11,9 milliarder mennesker i år 2050
Det betyder i følge rapporten, “at hvis ikke befolkningsvæksten hurtigt begrænses, vil befolkningstallene i mange lande komme til at overstige jordens bæreevne, hvilket vil medføre miljøødelæggelse, økonomisk tilbagegang og social opløsning”.
Lester Browns løsning er Kairo-konferencens konklusioner, som han betegner som et “kæmpeskridt fremad for menneskeheden”. Det vigtigste er, “planen griber fat om de underliggende årsager til de høje børnetal, herunder kvindernes manglende læsefærdigheder”. Vi løser med andre ord befolkningsvæksten gennem lidt oplysning og uddannelse af specielt kvinderne. En utilstrækkelig og forfejlet konklusion.
Utryg alderdom
Befolkningstilvæksten skyldes derimod først og fremmest fattigdom. Når forældre bliver for gamle til at arbejde selv, kan de ikke få pension. De er afhængige af, at de har børn, som kan forsørge dem.
Vil man stoppe befolkningstilvæksten, så kan det kun ske gennem at afskaffe fattigdommen og den utrygge alderdom. Men befolkningstilvæksten er i virkeligheden kun et problem, fordi der ikke bliver produceret mad nok.
Forfatternes største bekymring i den henseende er Kina. Kinas befolkning er i dag på vej mod et korn- og kødforbrug, der kan sammenlignes med vestens. Det vil give et enormt underskud i Kinas egen produktion og binde store ressourcer til import. Dette skal kombineres med den eksplosive industrialisering, som betyder mindre landbrugsjord og dermed mindre kornproduktion.
Den samlede korn- og risproduktion er faldende, så det er et spørgsmål, om kinesernes voksende behov kan dækkes. Og følger man den ubønhørlige logik i det frie markeds udbud og efterspørgsel, så vil priserne stige enormt. Taberne bliver det store flertal af kinesere og fattige mennesker over hele verden, som ikke kan følge med prisstigningerne.
Dele af Kina kan nemt ende i samme situation som Afrika, hvor netop en hurtig industrialisering, stor gældsættelse og en ringe placering på verdensmarkedet har smadret økonomien.
FN har ingen løsninger
FN’s svar på problemerne er et udvidet internationalt samarbejde, selvom rapporten selv afslører, at de internationale aftaler ikke er det papir værd, som de er skrevet på, hvis de på nogen måde skader erhvervslivets profitter.
Teknisk set er det ikke noget problem at producere mad nok. Selv Saharas ørken kunne dyrkes, hvis der var interesse for det. Hvis al nuværende landbrugsjord blev dyrket på samme intensive måde, som i Holland og Danmark, ville vi kunne brødføde 67 milliarder mennesker.
Problemet er, at fødevarer ikke bliver produceret for at imødekomme folk behov, men fordi der skal tjenes penge på det.
Kun en fundamental ændring af verdensøkonomien og de nuværende magtforhold kan skabe en bæredygtig og fredelig verden. Og det er kun socialismen som har dette udgangspunkt, fordi socialismen starter fra menneskers behov frem for konkurrencens profitjag.
Socialisme på verdensplan
Vi kan sagtens producere mad nok på en måde, der er ansvarlig over for miljøet og ressourcerne. Gallupundersøgelser viser, at 94% på Filippinerne, 87% i Nigeria og 85% i USA bekymrer sig om miljøet. Problemet er topcheferne for verdens 50 største virksomheder, som modsætter sig miljønormer for de multinationale.
Udbud og efterspørgsel kan ikke sikre andet end øget fattigdom og sult. Derfor må vi arbejde for et socialistisk samfund på verdensplan.
Billedtekst:
U-landenenes gæld 1970-93 (kilde: “Verdens tilstand1995”).
Se også:
SAA 113: FN’s sociale topmøde: Snak og skønmaleri
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed