Socialistisk Arbejderavis
Nr. 114 – April 1995 – side 4
Kommentar
Næringhedens topmøde
Charlie Lywood
FN’s sociale topmøde har intet ændret for de 1,5 milliarder mennesker, som lever i absolut fattigdom i verden.
Det var at forvente. De 37.000 multinationale selskaber, som tilsammen har en omsætning svarende til USA's bruttonational produkt, har ikke tænkt sig at dele med verdens fattige.
Blot få dage efter topmødet besluttede EU, at de “rige” lande absolut ikke har tænkt sig at løsne imperialismens jerngreb på verdens fattige. Samtidig med at EU’s udenrigsministre legede Joakim von And, samledes forsvarsministrene fra hele verden, i De Forenede Arabiske Emirater, hvor der blev købt militært isenkram for 600 milliarder dollars. Her var der ingen mangel på gavmildhed overfor våbenproducenterne.
Topmødets manglende resultater har fået mange til at konkludere, at vi i Vesten skal give afkald på vores velstand, for at folk i den trejde verden kan få det bedre. Som Jes Stein Pedersen, kommentator i Det Fri Aktuelt skriver d.8. marts: “Det eneste, der batter er, at vi selv går ned i velstand. Kagen skal fordeles på en anden måde”, hvor hans væsentligste pointe er, at mere velstand på verdensplan ville betyde øget forurening og udtømning af ressourcer.
UNICEF
Blot 500 millioner dollars kan ifølge Unicef garantere en permanent og universal vaccination mod alle kendte børnesygdomme. Det er det samme som 10 militære jetfly.
Det er heller ikke rigtigt, at moderne produktion nødvendiggør fråds med energi. Japan, med meget få naturlige resourser, har over de sidst 10 år forøget sin produktion med 35%, men reduceret sit energiforbrug med 8%.
Den grønne bølge har tvunget kapitalisterne til at finde alternativer til forurenende stoffer. Hvad ville ikke være muligt, hvis menneskelige hensyn og ikke profit styrede verden?
Endnu mere grundlæggende er den forkerte idé om, at fattigdom er bestemt af hvor du bor og ikke af, hvilken klasse du tilhører. I næsten alle U-landefindes der større uligheder end i lande hvor arbejderklassen står stærkt. Indkomsten pr. indbygger steg i 1994 med gennemsnitlig 3,5% i U-landene, men fattigdommen steg også. De rige skovler til sig og de fattige bliver fattigere.
Større rolle
I takt med industrialiseringen stiger antallet af mennesker, som tilhører arbejderklassen. For eksempel boede 680 mio. af Asiens 2,8 milliarder i byerne i 1985. I år 2000 regner man med, at over halvdelen vil bo i byerne. Derved spiller de en større og større politisk rolle. I Sydafrika, Sydkorea, Brasilien, Kina, Nigeria m.m. har arbejderklassen gang på gang trådt på scenen i de seneste 10 år og skabt både mere lighed og mere demokrati. Det har de gjort i kamp mod deres egen herskende klasse og ikke ved, at vi i Vesten er gået ned i velstand.
Socialister kan bedst hjælpe ved at arbejde for en social revolution i Vesten og derved skabe mulighed for en ligelig fordeling og udvidelse af verdens rigdom.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed