Socialistisk Arbejderavis
Nr. 114 – April 1995 – side 13
TV i pengenes vold
Jens Loller
Socialdemokratiet har, gennem kulturminister Jytte Hilden, lanceret et medieudspil under navnet: “Demokrati i en tv-tid – 20 spørgsmål til den danske befolkning”.
En del af det spørgsmålene drejer sig om, er hvordan vi kan styrke den såkaldte public service, samtidig med at vi liberaliserer reklame og sendereglerne. Public Service går ud på, at den enkelte kanal er forpligtiget til at sende nyheds og faktaprogrammer og ikke bare kan sende sport, underholdning, film og amerikanske serier.
Der er en stor modsætning mellem at ville liberalisere reklamereglerne, samtidig med at styrke forpligtigelsen til public service. En del af de programmer der kommer under denne kategori, opfattes som såkaldt smalle programmer. D.v.s. programmer med et forholdsvis lavt seertal.
En kommerciel kanal skal satse på de udsendelser der har mange seere, ellers flytter sponsorerne deres reklamer til en anden kanal. Det gør de også, hvis der stilles kritiske spørgsmål ved sponsorernes produkter og arbejdsmetoder.
Det er langtfra alle faktaprogrammer der har små seertal; men de koster til gengæld det 10 dobbelte af, hvad en amerikansk serie med tilsvarende seertal koster. Det betyder, at de kommercielle kanaler sender meget få faktaprogrammer selv om flere undersøgelser har vist, at seerne gerne vil have mere fakta, nyheds og dokumentarstof.
Da DR i efteråret lod dokumentarafdelingen stå for nogle gode samfundsrelevante udsendelser, som f.eks" Giv Johnny et glas vand", om livet på et socialkontor, blev udsendelserne både en reel konkurrent til Eleva2eren og et reelt alternativ for seerne. Det sker desværre for sjældent.
Lige siden TV-2 blev lanceret som en anderledes kanal, et alternativ til DR, har de to kanalers programmer nærmet sig hindanden med en kostant lavere fællesnævner.
Jagten på det højeste seertal, som også DR-TV ligger under for, for at kunne legitimere sine licenskroner, har betydet, at udsendelserne ikke bare ligner hindanden, de sendes også på samme tidspunkt. Når den ene kanal sender en amerikansk serie, og det er der i sig selv intet galt i, så gør den anden kanal det også og vice versa.
At nyhedsprogrammerne på trods af deres ekstremt overfladiske stil, med billeder af døende, helst børn, revet ud af enhver sammenhæng, alligevel kan fastholde et stort seertal, burde være bevis nok på, at den almindelige seer også gerne vil have fjernsyn, der handler om virkeligheden. Når tv styres af kroner, erstattes tv som et kulturelt styret medie og reklameverdenes syn på seere som forbrugere og ikke mennesker slår igennem. Vil Socialdemokratiet lave et medieforlig med venstre og konservative bliver det på bekostning af godt fjernsyn.
Hildens tanker om en såkaldt “dannelseskanal”, kunne måske, hvis den får et andet navn, blive et alternativ. Men en sådan kanal kommer jo nok til at koste flere penge end demokratiet er værd.
Billedtekst:
Reklame-TVs indførelse har forringet udbuddet af TV-programmer. Billige underholdningsprogrammer er kommet til at dominere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed