Socialistisk Arbejderavis
Nr. 114 – April 1995 – side 13
Radio og TV
Bjarne Frandsen
Før 9. april 1940 – Døde poeters klub – Rom–åben by – En verden i krig – Danmark under besættelsen. Den lille hjælper – De fortrængte strejker – I storbyens havn – Danmark under besættelsen. Den 22.juni 1941 – Schindlers liste
Før 9. april 1940
(Lørdag 1.4., 16.50, DR TV). En dokumentarisk reportage om optakten til den tyske besættelse af Danmark. Indledning ved historikeren Morten Thing.
Døde poeters klub
(Lørdag 1.4., 21.55, DR TV). Foregår på en amerikansk kostskole i slutningen af 1950’erne og viser systemets barbari og det begyndende oprør, inspireret af den nyankomne engelsklærer. Instrueret af Peter Weir, med Robin Williams i hovedrollen.
Rom – åben by
(Tirsdag 4.4., 22.40, DR TV). Vigtig italiensk neorealistisk filmklassiker fra 1945 om modstandsbevægelsens kamp mod den tyske besættelsesmagt i krigens sidste år. Instrueret af Roberto Rossellini.
En verden i krig
Folkemord (Torsdag 6.4., 23.00, DR TV). 20. afsnit i den anbefalelsesværdige dokumentarserie om 2. verdenskrig. Denne gang om nazisternes folkemord på jøderne i Tyskland og det besatte Europa. Se serien færdig de efterfølgende torsdage.
Danmark under besættelsen. Den lille hjælper
(Lørdag 8.4., 17.10, DR TV). Om de danske nazister i 1930'erne og under besættelsen.
De fortrængte strejker
(Torsdag 13.4., 14.00, DR P1). Genudsendelse af Søren Kirk Christiansens radiomontage om massestrejkerne i påsken 1985.
I storbyens havn
(Fredag 14.4., 23.05, DR TV). Berømt/berygtet koldkrigsfilm fra 1954 med Marlon Brando om New Yorks havnearbejdere og deres korrupte fagforening. Instruktøren Elia Kazan og manuskriptforfatteren Budd Schulberg, som begge havde været medlem af det amerikanske kommunistparti, angav i 1952 deres kammmerater under McCarthys hekseprocesser.
Danmark under besættelsen. Den 22.juni 1941
(Lørdag 15.4., 16.05, DR TV). Om forbudet mod DKP og interneringen af de danske kommunister. Indledning ved historikeren Claus Bryld.
VIDEO
Schindlers liste
(C.I.C. Video), 187 min. Amerikansk film fra 1994, instrueret af Steven Spielberg, med Liam Neeson i hovedrollen. Gennem historien om forretningmanden Oskar Schindler og hans redning af 1100 jøder fra nazisternes dødslejre, er det lykkedes Spielberg at lave et stærkt og bevægende anklageskrift mod nazismens terrorregime.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe