Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 115 – Maj 1995 – side 2

Profit udkonkurrerer hensynet til miljøet

I begyndelsen af april samledes repræsentanter fra 160 lande i Berlin for at diskutere, hvordan det er gået med at reducere udslippet af CO2.

På FNs miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 lovede landene at sørge for, at deres udslip i år 2000 ikke oversteg niveauet i 1990. Det er i sig selv et meget beskedent mål. Men allerede inden konferencen var det klart, at selv det kan gå hen og blive for stort.

USA, som er det land, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren pr. indbygger, ligger stadig 30% over målet.

Selvom de fleste eksperter er enige om, at hvis ikke CO2-udslippet reduceres, vil der opstå en drivhuseffekt. Gennemsnitstemperaturen vil stige, og dele af polarisen vil smelte, så hele lande og store byer vil blive oversvømmet.

Sølle indsats

Alligevel er det stadig meget sølle, hvad angår indsatsen for at mindske CO2-udslippet. Men i stedet for at bekymre sig om problemerne i Vesten, hvor udslippet så absolut er størst, så forsøger bla. USA at få rettet opmærksomheden på lande som Kina og Indien, fordi CO2-udslippet her stiger som følge af en voksende industrialisering.

Det er imidlertid ikke industrien i sig selv, der er problemet, men den kapitalistiske måde industrien er organiseret på. Alle de olieproducerende og olieforarbejdende lande er imod restriktioner på forbruget af fossile brændstoffer, som afgiver CO2 ved forbrænding. De frygter at restriktioner vil skade virksomhedernes konkurrenceevne.

Lande, hvor der produceres CFC-gasser til køleskabe og spraydåser, vil også være imod restriktioner på anvendelsen af CFC-gasser.

Så selvom der også er en erkendelse i de herskende klasser om miljøproblemer, og selvom de mødes ved store fine miljøkonferencer, så er de, når det kommer til stykket, ikke i stand til at gøre noget ved det, fordi hensynet til profitten i den kapitalistiske konkurrenceøkonomi altid vejer tungest.

Flere artikler fra nr. 115

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Klimatopmøder

Siden er vist 1836 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside