Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 6
Århus-pædagoger vil slås mod nedskæringer
Bestyrelse bremser for effektiv kamp
Tom Christiansen
Pædagoger og forældre i Århus vil slås mod nedskæringer. Men fagforeningens bestyrelse arbejder ikke for effektive strejker.
Bestyrelserne i de pædagogiske fagforeninger i Århus sætter bremserne i overfor effektive strejker mod Århus kommunes planer om at spare 135 millioner.
I marts og april har pædagoger og forældre gennemført tre endagsaktioner mod spareplanerne, og forældrebestyrelserne har trukket deres mandat. Besparelserne ville gå ud over det pædagogiske personale, rengøring og havemænd og betyde takstforhøjelser for forældrene.
Stor opbakning
Opbakningen til aktionerne har været stor fra både forældre og personalet. Men bestyrelserne i fagforeningerne har ikke for alvor villet drive det til mere end endagsstrejker.
Senest aflyste de et stormøde for pædagoger og medhjælpere, hvor beslutningerne om strejke og aktioner tages. Det var ikke et tilfældigt stormøde, der blev aflyst. Det lå nemlig d. 19. april – dagen før den landsdækkende aktionsdag for de fyrede buschauffører i Esbjerg.
På den måde undgik bestyrelsen, at de sympatiaktioner med buschaufførerne, som stensikkert ville blive resultatet, kunne have udviklet sig til effektive strejker mod nedskæringerne.
Deres begrundelse for aflysningen af mødet var, at kommunen var parat til at give nogle indrømmelser i forhold til deres spareplaner. For at fremme forhandlingsklimaet mente bestyrelsen, at man skulle undgå uro på arbejdspladserne. Men da det kom til stykket, var kommunens tilbud til pædagogerne kun på 6 mill. Altså det rene narreværk.
Vil ikke have strejke
Opbakningen til en effektiv, tidsubegrænset strejke mod kommunen er ellers voksende. I starten støttede kun tre institutioner en total strejke, men efterhånden var antallet vokset til 14 eller ca. en tredjedel af institutionerne. Bestyrelserne indkaldte repræsentanter fra de 14 institutioner, der støttede totalstrejken, til møde for at overbevise dem om, at man ikke skulle strejke. Men de holdt fast og bakker stadig forslaget om totalstrejke op.
På det efterfølgende tillidsmandsmødet var bestyrelserne derfor så pressede, at de stillede forslag om storstrejke, men krævede et to-tredjedels flertal for det. Samtidig fremlagde de selv et alternativt forslag om at gøre 1. maj til aktionsdag. Det sidste blev vedtaget, men det havde ikke været nødvendigt, hvis bestyrelsen for alvor havde arbejdet for storstrejke.
Fagforeningsbestyrelsen har tidligere haft stor lydhørhed blandt sine medlemmer. Den blev i sin tid valgt efter at have været i opposition til venstre for den gamle bestyrelse, som bestod af DKP’ere. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne er medlemmer af venstrefløjspartier som de rød-grønne og DKP-ML.
Men på trods af deres tilhørsforhold til venstrefløjen har de alligevel valgt at undgå totalstrejken, fordi de ligesom andre faglige ledere lever af at forhandle. Meningen med endagstrejkerne har derfor heller ikke været at sætte magt bag kravene, men derimod at bringe bestyrelsen i forhandlingsposition med kommunen.
Men erfaringerne viser, at forhandlingerne højst kan ændre på decimalerne. Hvis pædagogerne for alvor vil have taget nedskæringerne af bordet, må de ud i en effektiv, altomfattende og tidsubegrænset strejke.
Billedtekst:
Pædagoger og forældre i Århus er indstille på mere end éndags-aktioner mod nedskæringer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe