Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 14
Pædagoger
Strejke mod nedskæringer og overbelægning
Mange steder i landet aktionerer og strejker forældre og pædagoger mod kommunale nedskæringsplaner i personalet og mod at flere børn bliver proppet ind i institutionerne.
I København gennemførte forældre en blokade om morgenen, så ingen børn blev afleveret i omkring 100 institutioner i Københavns kommune. Fra Københavns Forældre Organisation oplyser de, at opbakning til blokaden fra pædagogerne var 100%.
I Århus nedlagde pædagogerne for tredje gang arbejdet en dag i protest mod kommunens planer om at spare 135 mill. kr.
I Roskilde nedlagde pædagogerne arbejdet i de fleste af kommunens 88 institutioner, fordi byrådet på et seminar skal diskutere en række nedskæringsforslag.
“Vi vil ikke finde os i flere forringelser af forholdene. Vi har allerede været igennem alt hvad der kan tænkes af effektiviseringer, omlægninger og nedskæringer,” udtaler en repræsentant for de strejkende.
Også i Søllerød har pædagogerne nedlagt arbejdet i protest mod, at kommunen vil øge antallet af børn i institutionerne med op til 33%
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe