Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 16
Kapitalisme ikke for mennesker
Charlie Lywood
Systemet er ude af kontrol. Eller rettere: det kontrolleres af mennesker, som er uden demokratisk sans.
70% af al privat investering i verden foretages af 100 firmaer med hver en bestyrelse på 10-12 personer. 0,2% af alle gårdejere kontrollerer over 50% af verdens opdyrket jord og skov. Blot 37.000 multinationale firmaer dominerer al produktion i verden.
De styres ikke af fornuft men af penge. Af afkastet. Af mulighed for at udkonkurrere de andre. For at skaffe flere penge til at investere i nyt isenkram, for at udkonkurrere de andre og derved overleve selv, skal der bruges enorme summer af penge. De skaffes på børser, og ved at priserne på varer kontrolleres og holdes oppe. Derfor holdes u-landene i et jerngreb af gæld og sult. Derfor holdes 25% af de erhvervsaktive i Danmark fra 18-66 uden for arbejdsmarkedet. Produceres der for meget falder prisen og dermed profitten.
Socialister mener, at dette er vanvid, og at det er muligt at gøre tingene på en anden måde. Kapitalismen er nemlig hverken skabt af en guddommelig figur som Mohammed eller Jesus, ej heller finder vi kapitalismen i vores gener. Den er skabt af mennesker i blodig kamp med andre mennesker over de sidste 250 år. Og især inden for de sidste 100 år.
Kapitalismen har givet os slaveri, atomvåben, forurening og krig
Men menneskets historie er mindst flere millioner år gammel. 95% af tiden har vi levet uden konger og herskere, i relativ harmoni med hinanden i jæger/samler samfund. Her krævedes der samarbejde, fordeling og demokratiske beslutninger.
Kapitalismen har givet os slaveri, atomvåben, forurening, og krige. Men den har også betydet fantastiske muligheder for mange flere mennesker, end jæger/sam-ler-samfundene kunne. Skulle man vende tilbage til denne måde at leve på, skulle der udryddes 99% af jordens befolkning. Men det er der ingen idé i, i stedet må teknologien forbindes med de grundlæggende og fremtidige menneskelige behov og demokrati.
Kapitalismens udvikling har nemlig skabt mulighederne for at ændre den. Den har samlet folk i storbyer, fabrikker, kontorer og institutioner. I år 2000 vil over halvdelen af menneskeheden bo i byer.
Økonomien er blevet international og derved er arbejderklassen også blevet international. Vi er rykket tættere på hinanden. Vi kan samles, danne foreninger, kommunikere med hinanden gennem internet, se de samme tv-programmer såvel i Århus som i Peking gennem CNN og MTV.
Samtidig er der i dag produktionskapacitet nok til, at alle kan få de basale behov dækket – vand, mad, bolig, uddannelse, transport og kulturel udfoldelse. Om alle skal have bil eller privat helikopter er først og fremmest et prioriteringsspørgsmål i forhold til, om de fremtidige produktionsmetoder kan forenes med miljøet og andre prioriteringer.
Kapitalismen er ikke blot en hindring for videre fremskridt – den er direkte skadelig
En socialistisk produktionsmåde har to andre forudsætninger – planlægning og demokrati. For at bruge verdens ressourcer fornuftigt er det nødvendigt at kende dem og menneskenes behov. Derefter kan man kanalisere ressourcerne derhen, hvor de bedst kan udnyttes.
Hvis ikke dette skal være et bureaukratisk mareridt som i østlandene med politiovervågning, skal processen være demokratisk besluttet og hele tiden være under demokratisk kontrol.
Det kan ikke ske gennem et valg hver fjerde år. Ej heller hvis beslutningstagerne er en privilegeret gruppe. Derfor bygger socialismen på lighed for alle og et mere demokratisk system end det parlamentariske demokrati.
Det er det, som socialister kalder et rådssystem. På den enkelte arbejdsplads, boligkompleks eller skole, tages de små beslutninger om drift, kutyme og dagligdags problemer. Men her diskuteres også de store linjer om, hvor ressourcerne skal sættes ind. Her vælges også repræsentanter til andre råd, som samler op på distrikts-, by- og landsplan. De skal kunne tilbagekaldes øjeblikkeligt, hvis de ikke afspejler deres bagland. Og de skal ikke have det bedre rent økonomisk.
Kapitalismen er ikke blot en hindring for videre fremskridt for menneskene, den er decideret skadelig.
Socialisme giver et håb om en anden og mere menneskelig måde at leve på. Lad os gøre noget ved det. Lad os erstatte kapitalismen med socialisme.
Østeuropa og Sovjet
Statskapitalisme – ikke socialisme
Borgerlige og socialdemokrater ynder at latterliggøre socialismen og henviser til de diktaturstater i Østeuropa, det tidligere Sovjetunionen og Kina, som besmykkede sig med navnet.
Men disse stater havde intet tilfælles med socialisme. Det var statsstyrede samfund med alle kapitalismens kendetegn:
- Produktionen blev udført planlagt for at sikre andele på verdensmarkedet i konkurrence med andre stater.
- Militær oprustning for at forsvare de territorier, som den herskende klasse kontrollerede.
- Tit en meget mere skæv fordeling i indkomsten end i de mere privatkapitalistiske lande.
- Nationalisme og racisme var en del af statens ideologi.
- Ekstremt hård undertrykkelse af arbejderklassen. Selvstændige fagforeninger fandtes ikke, og strejker blev slået ned med hård hånd.
Internationale Socialister var altid modstandere af disse diktaturer. Med Berlinmurens fald må alle tilhængere af de undertrykkende stater være klar over, at stalinismen er noget man bekæmper og ikke tilbeder.
I dag har vi mulighed for at gendanne den ægte socialistiske tradition – international socialisme fra neden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed