Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 116 – Juni 1995 – side 6

Fyresedlen røg i skraldespanden

Hans Erik Madsen

Effektiv organisering, fysisk blokade og appel om støtte udefra sikrede skraldemændene i Århus en hurtig sejr.

For 4 måneder siden blev samtlige skraldemænd i Århus fyret – og efter en uges konflikt kørte de alle skrald igen. Fredag den 19. maj gentog historien sig.

Stejl ledelse

De lokale overenskomstforhandlingerne brød sammen på spørgsmålet om tryghed i ansættelsen og bemanding af skraldevognene. Ledelsen stod stejlt på, at en betingelse for at forlænge den gamle tryghedsaftale var, at “Vi vil have fuldstændig fred. Det skal være slut med alle overenskomststridige arbejdsnedlæggelser,” udtalte bestyrelsesformand Frank Petersen. Hvad det handlede om var at tryne skraldemændene og komme af med de mest besværlige. Som direktør “Brok” Nilsen udtrykte det: “Vi var jo nogen, der forudså, at det ville give ballade at genansætte de samme personer, som blev opsagt sidste gang.”

Men skraldemændene viste at strejkevåbnet, sammenhold og solidaritet er noget der dur, når uduelige og grådige virksomhedsledere spiller med musklerne.

En væsentlig grund til at firmaet så hurtigt gav op var den måde strejken blev organiseret på. Der blev umiddelbart lavet fysisk blokade ved selskabet. Og inden middag var alle skraldemænd blevet organiseret i blokadehold og presseudvalg, økonomiudvalg, strejkesekretariat og morgenhold. Lørdag modtog 1800 fagforeninger, samt alle der havde støttet skraldemændene sidste gang, brev med orientering om konflikten og opfordring om støtte.

Under overfladen spøgte Ri-Bus konflikten. Blev konflikten lang måtte firmaet sætte skruebrækkere ind. Og skraldemændene gjorde det klart, at dem der forsøgte at køre “deres skrald” ville få kamp til stregen overalt i byen, foran forbrændingen, ved selskabets port, fra gade til gade, fra affaldsø til affaldsø.

Frygten for en ny Ri-Bus konflikt er stor i arbejdsgiverkredse. Og heller ikke ligefrem Socialdemokratiets livret i øjeblikket.

Skraldemændene fik opfyldt kravet om tryghed i ansættelsen, om bemanding, om en ældrepolitik og et stop for forfølgelse og chikaner fra ledelsen. De udsendte fyresedler røg i skraldespanden.

Billedtekst:
Frygt for en ny Ri-Bus konflikt fik Århus Renholdningsselskab til at bøje sig.

Flere artikler fra nr. 116

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Se flere artikler af forfatter:
Hans Erik Madsen

Siden er vist 1853 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside