Socialistisk Arbejderavis
Nr. 116 – Juni 1995 – side 7
Sydafrika
Mandelas brudte løfter
Karen Lodal
Det er tid for selvransagelse for Sydafrikas præsident, Nelson Mandela. Han kom til magten for et år siden på flotte løfter om forbedringer af levevilkårene, demokratiet og så videre.
Men befolkningen er desillusioneret, for Mandela har ikke holdt mange, om nogen, af sine løfter. Kun sølle 3% af budgettet bliver brugt på boliger. Det betyder i realiteten, at kun 800 ud af de lovede 200.000 boliger er blevet bygget. Til sammenligning bliver der brugt 7,2% på forsvar, og 6,9% på administration i regeringen!
Arbejderfjendske forslag er kommet på bordet. Man vil give funktionærer ret til at lockoute arbejdere, og politiet bruger med retten på deres side hunde og piske mod strejkende.
Lærerne fik ved overenskomstforhandlingerne tilbudt 1,4% lønstigning i et land med en inflation på 11%, men ved trusler om strejke gav arbejdsgiverne sig, og man endte på 5%.
Tvetydig
Mandelas egen holdning er tvetydig. Han ved, at en stor del af stemmerne ved valget sidste år kom fra arbejdere, som i ham så muligheden for en radikal ændring af forholdene. Nu fører han en politik, hvor han støtter kapitalejerne på bekostning af sine egne vælgere.
Det er svært at se en sammenhæng, når man tænker på Mandelas egen vej til magten. Han var aldrig nået så langt, hvis ikke han havde haft baglandet i orden. De forhold, han selv kæmpede imod, er nu hvad han byder sine tidligere allierede, nemlig arbejderklassen.
Mandela er nødt til at tage stilling til landets massive problemer, i forhold til de løfter, han blev valgt på. Han siger i et interview i anledning af hans første år som præsident, “at det kommer til at tage måneder eller endda fem år”, før løfterne er indfriet.
Socialister
Det er en dristig udtalelse. I Sydafrika er 30% af befolkningen analfabeter, 2,3 millioner sydafrikanere lider under fejlernæring, og den gennemsnitlige løn for en sort er 13% af hvad en hvid tjener. Revolutionære partier som Internationale Socialister oplever en kæmpe fremgang, fordi befolkningen ikke længere har tiltro til de mere etablerede partier. For den almindelige sydafrikaner er kampen ikke slut.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed