Socialistisk Arbejderavis
Nr. 116 – Juni 1995 – side 16
Sygeplejerskerne i kamp for ordentlig løn
Strejken kan stadig vindes
Jens Klüver
Sygeplejerskerne kan trodse regeringens indgreb og fortsætte strejken. Initiativet skal ud af hænderne på Kirsten Stallknecht og overtages af sygeplejerskerne.
Sygeplejerskerne kan vinde deres strejke og knække arbejdsgivernes stramme lønpolitik. Det kræver en fortsat aktiv strejke og solidaritet fra andre faggrupper.
Og der er stor vrede over regeringsindgrebet.
Stemningen blandt sygeplejerskerne er, at regeringsindgrebet medfører ballade og oprør.
Med et regeringsindgreb i sygeplejerskernes overenskomststrejke bliver de strejkendes krav om en bedre løn reelt slagtet. Kirsten Stallknecht og toppen af Dansk Sygeplejeråd greb øjeblikkelig chancen for på den måde at komme ind i forhandlingerne.
Ved at nedsætte et udvalg, som skal forhandle om muligheder for en ny overenskomst, sikrer man, at fagbureaukratiet og Amtsrådsforeningen kan trække luften ud af strejkebevægelsen uden at love konkrete lønforbedringer.
Sygeplejersker i Silkeborg har udtalt, at de i givet fald vil fortsætte strejken. Viljen til at tage overarbejde og udøve fleksibilitet i forhold til at afvikle ventelisterne vil også være stærkt nedsat.
Rødglødende
I Århus har sygeplejerskerne udtalt at, stemningen er rødglødene. Ifølge Ritzaus Bureau vil halvdelen af de 1800 sygeplejersker på Århus Kommunehospital sige deres stillinger op, når regeringsindgrebet kommer.
Og sygeplejerske Henrik Wiegman, amtssygehuset i Glostrup, udtrykker det rammende: “Vi føler os snydt og er målløse over, at der nu skal bruges fire måneder på et udvalgsarbejde, der kunne klares på kortere tid. Politikerne har jo erkendt, at vores løn er utidssvarende.”
Sympati
Der er stor sympati i befolkningen for sygeplejerskernes krav. Selvom arbejdsgiverne og dele af den borgerlige presse har prøvet at køre en hetzkampagne, hvor de har råbt op om at patienterne bliver taget som gidsler, er der også blandt patienterne en stor forståelse for sygeplejerskernes krav og strejke. Ligeledes er der stor sympati blandt de øvrige ansatte på hospitalerne, og de øvrige faggrupper har nægtet at udføre konfliktramt arbejde.
En del sygehjælpere har udtrykt deres harme mod Poul Winckler for hans angreb mod sygeplejerskerne. De mener, at han hellere skulle passe sit arbejde og skabe bedre overenskomster i stedet for at vaske sine hænder.
Denne sympati skal udmøntes i aktiv støtte til en fortsat strejke. Dette kan ske ved aktioner og sympatistrejker blandt læger, sygehjælpere, økonomaer, rengøringsassistenter og portører.
Ved salg af støttemærkater, T-shirts, indsamlinger på gaden og opfordringer om støtte fra fagbevægelsen og andre arbejdspladser, delagtiggør man folk i strejken. Det giver folk på gaden mulighed for at vise deres sympati for sygeplejerskernes krav.
Grib muligheden
En sejr til sygeplejerskerne vil også være en sejr for de øvrige ansatte på hospitalerne, da det vil gøre kampen for bedre løn og arbejdsvilkår blandt samtlige ansatte lettere. Og de andre offentligt ansatte i KTO skulle protestere over regeringsindgrebet og deres fagtops holden fast i, at sygeplejerskerne skal nøjes med 3,5%. De burde gribe muligheden for selv at slås for en bedre løn. Sygeplejerskernes kamp er også deres kamp for bedre løn og arbejdsforhold.
Fra forskellig side blandt sygeplejerskerne er der luftet tanker om en “arbejd efter reglerne” aktion.
Dette vil umuliggøre regeringens mål med at nedbringe ventelisterne. Men det vil samtidig betyde at kampen bliver en individuel sag mellem arbejdsgiver og ansat. Presset på den enkelte vil blive forstærket. Derfor er det vigtigt, at fortsætte de kollektive aktioner og strejker. For gennem sammenholdet vil sygeplejerskerne stå meget stærkere.
Det er også vigtigt, at de folk, der vil fortsætte kampen og er i opposition til fagtoppen, organiserer sig på landsplan. Og de skal være villige til at udfordre toppen af Dansk Sygeplejeråd.
I stedet for at overlade initiativet til Kirsten Stallknecht, den øvrige fagtop og arbejdsgiverne, skal sygeplejerskerne fortsætte deres aktive kamp for en bedre løn.
Billedtekst:
Sygeplejerskernes kamp møder stor sympati blandt folk.
Strejkeslagtere
Arbejdsgiverne og fagtoppen har i den forløbne strejke spillet en særdeles gusten rolle.
Arbejdsgiverne har ikke villet forhandle. Og med deres lockout trussel af hjemmeplejen fra d. 1. juni har de fremprovokeret et regeringsindgreb.
I virkeligheden var det arbejdsgiverne, der tog patienterne som gidsler, da de satsede på, at tilstandene på sygehusene efter den 1. juni ville være kaotisk.
Fagtoppen har fra start af villet bremse strejken. Især har Poul Winckler, formand for de Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), med sine udtalelser skabt megen vrede. Han er reelt faldet sygeplejerskerne i ryggen ved blankt at afvise, at sygeplejerskerne kunne få mere end 3,5% lønforhøjelse som resten af KTO området. Han har ført ren arbejdsgiverpolitik.
Når der var to, der stod sammen, så var det Poul Winckler og Amtsborgmester Ib Frederiksen, som har udtalt: “Der er ingen saglig begrundelse for, at sygeplejerskerne skal have mere.”
Arbejdsgiverne og fagtoppen har været bange for, at deres indflydelse skulle glide dem ud af hænderne. For som Poul Winckler sagde: “Hvis man giver sygeplejerskerne mere end 3,5%, der blev givet til alle andre indenfor KTO-forliget, vil det betyde store fremtidige problemer. Hvilke organisationer vil lade KTO forhandle, hvis man kan opnå mere ved en strejke?”
Det kan vi kun give ham ret i. Kun strejker og kamp kan give en ordentlig løn.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed