Socialistisk Arbejderavis
Nr. 117 – Juli 1995 – side 2
Forskel på forargelsen
Det burde være enhver arbejders ret at kunne gå på arbejde uden at risikere sit liv. Men når uheldet er ude, er der stor forskel på, hvordan det bliver behandlet.
Siden 2. verdenskrig er 13 politibetjente døde under udførelse af deres arbejde. Hver gang er det store medieapparat kørt i stilling med rapporter om tragedien. Den efterladte families sorg bliver tværet ud over avisernes forsider, og den offentlige forargelse vil ingen ende tage.
Samme dag som politibetjenten, Morten Mortensen, blev skudt, blev en 29 årig jernbanearbejder ved DSB dræbt under udførelsen af sit arbejde. Den anden dødsulykke i DSB inden for kun 2 måneder. Selv om tragedien er lige så stor for jernbanearbejderens efterladte familie er der ingen, der offentligt kræver de ansvarlige chefer fanget og dømt for ulykken.
Palle Sørensen sidder stadig i fængsel 30 år efter han myrdede 4 betjente. Men de direktører, som var skyld i, at 6 værftsarbejdere på Lindø skibsværft i oktober sidste år blev dræbt, er ikke alene på fri fod. De driver stadig skibsværftvirksomhed til fare for tusindvis af arbejdere.
Se også:
SAA 117: Farligere at gå på arbejde
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe