Socialistisk Arbejderavis
Nr. 117 – Juli 1995 – side 6
Sygeplejersker
Aktioner skal kunne mærkes
Jens Klüver
Først forringede man sygeplejerskernes mulighed for at tage orlov, derefter greb man ind i deres lovlige lønkamp og nu er stavnsbåndet genindført for sygeplejerskerne.
Med regeringens indgreb i strejken og truslen om at slæbe de sygeplejersker, der har sagt deres stillinger op, i arbejdsretten, er arbejdsgiverne gået til angreb på sygeplejerskerne.
I frustration over, at der ikke er udsigt til væsentlige lønforbedringer, havde flere hundrede sygeplejersker sagt deres stillinger op.
Men arbejdskraftens frie bevægelighed gælder tilsyneladende ikke for personer ansat i sygehusvæsenet. Arbejdsgiverne har truet med at slæbe sygeplejerskerne i arbejdsretten for at få dem idømt en bod. Begrundelsen skulle være, at det drejer sig om en overenskomststridig kollektiv opsigelse. Truslen om en bod på op til 16.000 kr om måneden pressede mange sygeplejersker til at trække deres opsigelser tilbage. Derved tvinges sygeplejerskerne til at arbejde under løn- og arbejdsforhold og for en arbejdsgiver, som de ikke ønsker.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht lagde yderligere pres på sine medlemmer ved at sende et brev, hvor hun opfordrede dem til at trække opsigelserne tilbage.
Aktionsgrupper
Grunden er, at hun selv ønsker at have kontrol over, hvilke aktioner, der skal sættes i gang. Hvis der bliver opbygget aktionsgrupper på de enkelte sygehuse, som dels har opbakning blandt sygeplejerskerne, og dels formår at koordinere på landsplan, så kan det udfordre Dansk Sygeplejeråds ledelses autoritet.
Det vil også være nærliggende for aktionsgrupper på gulvplan, at de søger solidaritet med andre faggrupper i en fælles kamp for lønforhøjelser. Modsat Kirsten Stallknecht, der har valgt at køre konflikten som sygeplejerskernes alene.
Også i resten af Europa er der stigende utilfredshed på sygehusene. Således har sygeplejersker i Finland strejket i 3 måneder, i Norge strejkede de offentlige ansatte for mere i løn, i Spanien strejker lægerne på de offentlige sygehuse for en højere løn, og i England er der oprør i hele sygehusvæsnet.
Magthaverne i Europa angriber de offentlige ydelser. Sundhedsvæsnet står overfor angreb om krav om besparelser og effektivisering. Når arbejdsgiverne kræver større fleksibilitet er det i virkelighed et angreb på de ansattes arbejdsforhold. Hviletidsbestemmelser skal forringes og arbejde skal i højere grad også kunne placeres i aften- og weekendvagterne. Og det uden at der udløses overarbejdstidsbetaling.
Angrebene på sundhedsvæsnet kommer samtidig med, at de regeringerne forøger hetzen på de arbejdsløse. Angrebene skal forøge mulighederne for, at der kan gives skattelettelser til de rige og forbedrede profitmuligheder for virksomhederne.
I Danmark er der, på trods af politikernes løfter om at nedbringe ventelisterne, også angreb på sygehussektoren.
Kun massive protester kan forbedre sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold. Men det kræver, at sygeplejerskerne accepterer, at deres aktioner vil være til gene for mange. For kun aktioner, også overenskomststridige, der kan mærkes, vil kunne presse arbejdsgiverne til at imødekomme sygeplejerskernes krav.
Billedtekst:
Sygeplejerskerne må ruste sig til en hård kamp for højere løn.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed