Socialistisk Arbejderavis
Nr. 117 – Juli 1995 – side 16
Nej til ØMU’en og WEU
Jens Klüver
Det politiske slagsmål om EU’s fremtid er i fuld gang. I 1996 skal der være en regeringskonference, som skal bestemme EU’s udvikling.
EU-projektet går ud på, at skabe et homogent marked for den europæiske kapital, så EU kan klare sig i konkurrencen med USA og Asien. De europæiske regeringer forsøger at skabe de bedste konkurrencebetingelser. Maastrichttraktaten var et led i disse bestræbelser.
Ved at skabe et ensartet marked, med ens økonomiske betingelser, med en fælles udenrigspolitik, støttet af en militær magt, skal magthavernes muligheder for at skabe profit øges.
Derfor er ønsket om en økonomisk monetær union (ØMU) så vigtig for magthaverne. Som internationalister kan vi være fuldstændig ligeglade med, om de penge vi bruger hedder Kroner, Pund eller D-Mark.
Det vil være en fordel, hvis man kunne undgå at betale vekselgebyr til banken når man skal ud og rejse. Men det er ikke pga. den europæiske befolknings rejsemuligheder at magthaverne ønsker ØMU’en. Den skal sikre, at de økonomiske forhold i de enkelte medlemslande er ens.
De enkelte nationalstaters økonomiske politik skal styres, sådan at rente- og valutauroligheder undgås. Erhvervslivet ønsker et stabilt økonomisk system de kan agere i, uden at deres investeringer kommer i fare pga. uroligheder på finansmarkedet.
Derfor er der i Maastricht traktaten indført forskellige krav til de enkelte medlemslande. Statsgælden, statsbudgetterne og derved statens udgifter skal kontrolleres. Vi ser i øjeblikket stadig stigende angreb på den europæiske arbejderklasse.
Magthaverne kræver løntilbageholdenhed, samtidig med at de skærer ned inden for sundhedssektoren, de sociale ydelser, angriber arbejdstidsbestemmelser, stryger feriedage og angriber de arbejdsløse.
EU er ikke skabt for mennesker
Vi ønsker ikke, at den østeuropæiske arbejderklasse skal dikteres af EU’s økonomiske politik. Østeuropas indlemmelse i EU vil ikke være til gavn for den østeuropæiske arbejderklasse, men kun for de østeuropæiske og EU’s magthavere.
At EU er en garant for den europæiske kapital og ikke for Europas indbyggere ses ved, at befolkningens rettigheder i Europa kun er sikret ved deres rolle som arbejdskraft for den europæiske kapital. Ligesom der er fri bevægelighed over landegrænser for varer og tjenesteydelser, er arbejdskraftens fri bevægelighed en vigtig faktor i regeringernes og virksomhedernes ønsker til EU. Alt hvad der kan skabe profit til virksomhedsejerne skal underlægges færrest mulige restriktioner.
Derved er befolkningens rolle på samme linie som maskiner og anden profitskabene kapital, nemlig reduceret til arbejdskraft. Der er ikke tale om en sikring af menneskers frie bevægelighed.
Handler om profit
Den europæiske kapital er international, de placerer deres penge, hvor de forventer at deres investering vil give det størst mulige afkast. Det er dem ligegyldigt, om investeringen er i Europa eller et andet sted i verdenen.
Derfor er det vigtigt for dem, at EU har en fælles udenrigspolitik der kan sikre deres interesser. Enten igennem aftaler eller ved hjælp af pression. Udenrigspolitikken skal sikre at europæiske investeringer ikke kommer i fare. Dette så vi omkring konflikten i ex-Jugoslavien, hvor Tyskland var hurtig ude med at anerkende Slovenien og Kroatien, for derved at sikre deres økonomiske interesser i området.
Men når den politiske forhandling eller pression ikke længere slår til, er det nødvendigt for magthaverne at sikre deres interesser ved magt. Derfor er fremtiden for den europæiske forsvarsunion (WEU) ikke blot at være et mini-FN som skal sikre nødhjælp og være fredsbevarende styrker i konfliktområder, som den danske regerings Sikkerheds- og nedrustningpolitiske udvalg (SNU) påstår.
Hensigten er, at en militær styrke skal kunne sikre gennemførelsen af en europæisk udenrigspolitik. I ex-Jugoslavien har WEU også fået en mere aktiv rolle. Seneste udspil kommer fra Tyskland som foreslår, at hvis et flertal af EU-lande er enige om at gennemføre militære operationer uden for EU, skal intet medlemsland have mulighed for at nedlægge veto.
For solidaritet
Vi er modstandere af enhver form for forringelser af arbejderklassens leveforhold, hvad enten de sker i Danmark eller i resten af Europa.
Derfor er vi modstandere af at sikre de europæiske magthavere og virksomhedslederes ønsker om at forbedre deres muligheder for at undertrykke arbejderklassen.
Derfor skal de danske undtagelsesbestemmelser ikke afskaffes ved regeringskonferencen i 1996. Ethvert nederlag for de europæiske magthavere vil være en sejr for den europæiske arbejderklasse.
Billedtekst:
Få Uffe Ellemann til at stikke piben ind. Gå imod ØMU’en og WEU.
Vestunionen handler om at sikre EU’s økonomiske interesser med våbenmagt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed