Socialistisk Arbejderavis
Nr. 118 – August 1995 – side 13
John Heartfield-udstilling, Arbejdermuseet
Inspiration til kamp i dag
Jørgen Lund
Hellmut Franz Josef Herzfelde blev født i Tyskland i 1891 og døde i det tidligere DDR i 1968. Han blev uddannet som kunstmaler og grafiker. Som protest mod den stærke anti-engelske kampagne under Første Verdenskrig oversatte han sit navn til engelsk: John Heartfield.
Arbejdermuseet (Rømersgade 22, København, alle dage kl. 10-17. Entre: 30 kr., børn, stud. mm. 15 kr.) Til 1. oktober 1995.
Under det navn var han én af initiativtagerne i det radikale tyske kunstnermiljø efter 1. verdenskrig. Verdenskrigen førte også til sociale og politiske opbrud og omvæltninger: den russiske arbejderrevolution i oktober 1917 og den revolutionære situation i Tyskland.
Opbruddet politiserede også kunsten. Den borgerlige kulturs og morals sammenbrud førte til protest mod de kunstneriske normer. Og efter krigen blev det for mange kunstnere, både individuelt og for de kunstneriske retninger, til stillingtagen og aktiv deltagelse på arbejderbevægelsens venstrefløj. Således blev John Heartfield medlem af det nystiftede kommunistparti, og arbejdede gennem 20’erne på satiriske tidsskrifter, bogforlag og på opsætning af teater.
I disse år arbejdede han meget med at bruge fotografiet, til illustrationer og kulisser og plakater. Selv skrev han: “Kunstneren formår ikke mere at holde trit med begivenhederne. Blyanten viser sig at være et for langsomt middel: løgnene, som den borgerlige presse udbreder, overhaler den.. Pressen udvikler et kolossalt tempo for tiden. Den gør brug af fotografiet – det stærkeste middel til agitationsvirkning på masserne.”
John Heartfield brugte fotografiet, helt overraskende og enkelt: En valgplakat for kommunistpartiet, der til valg opstillede som Liste 5, er blot er foto af den stærke hånds udspilede 5 fingre. John Heartfield arbejdede også med foto-collagen. Han skabte et nyt billede ved at sammensætte og montere dele af 2 til 3 fotografier i en ny sammenhæng, så det umiddelbart kunne ligne et nyt foto. Det var denne stil og teknik som John Heartfield udviklede og brugte politisk.
Fra 1930 bliver John Heartfield tilknyttet Tysklands næststørste ugeblad, Arbeiter Illustrierte Zeitung (AIZ), der kom i et oplag på ½ mio. Oftest som hele for- eller bagsider skabte han de næste 8 år den form for fotomontage, der nåede ud til masserne, og som blev kunstneriske og politiske klassikere.
Overskrifterne i fotomontagerne forklarer eller modsiger indholdet: “En plads i solen,” som Mussolini lovede italienerne, bliver til et billede af den døde soldat i Afrikas sand, som sjakalen skal til at fortære. Og topnazisterne Hitler, Goebbels og Göring kommer ikke fra Østerland, men er “De tre vise mænd fra Dødeland”.
Ofte var den satiriske effekt betinget af, at de benyttede fotos eller overskrifter var kendte i 30'ernes Tyskland. Det gælder især de nazistiske paroler, der får en uventet drejning. Fx i hans mest kendte værk “Hitler-hilsenens mening,” hvor Hitlers karakteristiske hilsen med højrehånden løftet bagud over hovedet modtager pengesedler i hånden fra en bagved stående meget større kapitalist, forsynet med Hitler-citatet: “Millioner står bag mig.”
De fotomontager, der tager udgangspunkt i det tyske folks dagligdag efter Hitlers sejr i 1933 er bidende: Da Göring stod i spidsen for opbygningen af militærindustrien, og udtalte at jernmalm gør et rige stærkt, og smør og sul gør det fedt, lavede John Heartfield en montage, hvor hele familien med hund og baby sidder rundt om bordet i det nazistiske hjem og tygger skarpretterøkser, møtrikker og cykelkæder.
Når man for første gang i Danmark har chancen for at se John Heartfields fotomontager, er det slående, hvor aktuelle de er. Ikke blot fordi militarisme, nazisme og kapitalisme også skal bekæmpes i dag, men også fordi ideen i mange af dem virker uhyggeligt aktuelle og inspirerende.
På udstillingen er der derfor også en sal med eksempler på inspiration fra John Heartfield. Med 30 eksempler på plakater, på tidsskriftsforsider mm., hvor fotomontagens teknik og idé er anvendt, bla. af den nutidige tysker Klaus Staeck og danskeren Mikael Witte.
John Heartfield-billedernes tekniske kvalitet og politiske indhold kan ikke løsrives fra 30'erne. John Heartfields og kommunistpartiets troskab mod Stalins politiske svingninger kan følges på udstillingens montager. Således er satiren over nazismen klart rettet mod kommunisterne selv, bl.a. fordi forståelsen af nazismen indskrænker sig til Hitler som storkapitalens sprællemand, og forklaring på nazismen som egentlig massebevægelse er væk.
Desværre har man ikke til udstillingen lavet en plakat, men som en trøst, er der lavet et 24-siders katalog til 30 kr., der er en gennemgang af den politiske, kunstneriske og tekniske udvikling i John Heartfields fotomontager, samtidig med at man får 12 af udstillingens værker gengivet og forklaret.
Og der er ingen vej udenom: Arbejdermuseets udstilling af John Heartfields fotomontager skal ses. At bruge et par timer til gennemgang og læsning af de udførlige forklaringer og oversættelser er ikke kun et dyk i socialistisk kunsthistorie, men er et oplæg til kampen i dag.
Billedtekst:
“Tvangsleverandør af menneskemateriale.” Bragt i AIZ ved den internationale kvindedag i 1930
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed