Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 3
Socialistisk Arbejderavis
En avis hvor læseren er journalist
Socialistisk Arbejderavis har brug for, at læserne bidrager til avisen med artikler og historier om kampe i hverdagen.
Mange gange synes det som om, at en strejke eller en anden kamp skal være landskendt og refereres i de landsdækkende medier á la Ri-Bus, før den er vigtig. Men det er forkert.
Alle strejker, aktioner, besættelser osv. er vigtige fordi de viser konkret, at vejen til forbedringer går gennem kamp.
Når folk beslutter sig for kollektive kampskridt, så er det et brud med den triste hverdag. Det kan være første skridt i retning af at blive revolutionær.
En artikel om en strejke et sted i landet kan være inspiration til strejker andre steder. Artiklerne kan videregive argumenter over for fagbureaukrater eller kolleger, der er tilbageholdende med at ville slås. Artikler om store eller små aktioner kan give inspiration til aktioner andre steder, og de kan give ideer om, hvordan man kan organisere.
For at kunne dække så mange kampe som muligt er det vigtigt, at læserne bidrager ved at skrive om alle de kampe, de har kendskab til. Hvis alle læserne bidrog ville Socialistisk Arbejderavis hurtigt have et større antal journalister end de store borgerlige dagblade.
En artikel kan være alt fra et udklip fra den lokale avis om et racistisk overfald til inside informationer fra en strejke.
Sådan skriver du
Her er nogle råd om, hvordan du laver en god og brugbar artikel:
- Sørg for at få de grundlæggende facts med.
- Opsøg de folk, der kæmper, og interview dem.
- Lad være med at bruge indforstået jargon uden at forklare det.
- Hvis der er tale om en længerevarende kamp, så sørg for at få adresse, gironummer, telefonnummer osv. hvor støtte og udtalelser kan sendes hen.
- Følg op på kampe, der varer længere tid.
Hver 14. dag fra 4. oktober
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe