Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 5
Angreb på dagpengene
Tom Christiansen
Selvom de rige bliver rigere, er det de arbejdsløse, der bliver angrebet.
De borgerlige kritiserer ganske vist regeringen for ikke at gå kontant nok til værks, når det gælder angrebene på de arbejdsløse. Men det er et faktum, at den socialdemokratisk ledet regering siden januar 1993 har gennemført flere forringelser for de arbejdsløse, end den borgerlige Schlüter regering havde turdet gøre de ti forudgående år.
Arbejdsløse angribes
Allerede inden regeringen kom til, viste de socialdemokratiske kommunalpolitikere i Randers og Silkeborg, hvad de mente om de arbejdsløse. Byrådene gennemførte nemlig, at arbejdsløse ikke skulle have plads til deres børn i daginstitutionerne.
Det blev ikke bedre, da den nye regering kom til. I løbet af foråret 1993 gennemførte regeringen en dagpengereform.
Reform er lig nedskæringer
Den betyder først og fremmest, at arbejdsløse ikke længere kan optjene timer i jobtilbud eller aktiveringsordninger. Folk der er arbejdsløse i 7 år bliver smidt ud af dagpengesystemet. Unge har langt sværere ved at komme i a-kasse, fordi jobtræning ikke giver adgang til dem.
Derudover skal arbejdsløse i delperiode 2 – efter 4 års arbejdsløshed – tvangsaktiveres 20 timer om ugen til understøttelsen.
I forbindelse med finansloven for 1995 blev forholdene for de arbejdsløse strammet endnu mere op.
Orlovsordningen bliver forringet
De populære orlovsordninger blev angrebet. Den økonomiske dækning blev forringet, arbejdsgiverne fik ret til at udskyde de ansattes orlov og muligheden for at lave skraldemandsmodeller blev fjernet.
Ud over det blev “rådighedsbegrebet” strammet. Hvis du har været arbejdsløs i mere end et år, kan du ikke længere tillade dig at sige nej til noget som helst arbejde. Og muligheden for at afvikle en karantæneperiode i ferien blev fjernet. En karantæneperiode bliver husket i to år. Så hvis man siger op på et job for at starte på et andet, skal man igennem karantæneperioden, hvis man holder op på sit nye job indenfor de første to år.
Det seneste udspil fra arbejdsministeren Jytte Andersen er, at 90.000 skal fratages understøttelsen, fordi de reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Regeringen er parate til at korte dagpengeperioden ned med 2 år og arbejdsløse skal ikke længere kunne gå på orlov.
Tvangsaktivering af ledige
Man skal yde – før man kan nyde, er devisen for regeringen. Unge arbejdsløse på kontanthjælp eller langtidsledige skal ikke kunne modtage nogen form for hjælp med mindre, de vil arbejde 20-30 timer om ugen for dem.
Tvangsaktiveringen har to formål; at gøre livet så surt for den arbejdsløse, så vedkommende er parat til at tage hvilket som helst job. Eller at have et korps af løntrykkere, som for arbejdsløshedsunderstøttelsen udfører arbejde, som tidligere er blevet lavet af fastansatte til en overenskomstmæssig løn.
Navnlig det sidste er blevet aktuelt efter, at Mogens Lykketoft har bebudet, at der skal oprettes 50.000 job i det offentlige indenfor sundhed, omsorg og miljø, hvor lønnen er dagpenge plus transportgodtgørelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe