Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 7
Bosnien
Stop NATO’s terrorbombninger
Tom Christiansen
NATO’s massive bombardementer rammer også mange civile mål. Formålet er at tvinge serberne til at acceptere det amerikanske fredsudspil.
Natos bombardementer mod de bosnisk-serbisk kontrollerede områder omkring Sarajevo handler ikke om at tvinge serberne til fredsforhandlinger. De bosniske serbere har hele tiden villet forhandle.
Formålet er at forrykke styrkeforholdet, så de bos-niske serbere går med til det amerikanske udspil, hvor Bosnien bliver delt op med 49% til serberne og 51% til kroater og muslimer.
Det svarer til det, den kroatiske leder Franjo Tujdman og den serbiske leder Slobodan Milosevic havde aftalt inden krigen startede, nemlig at dele Bosnien midt over i et serbisk og et kroatisk kontrolleret område.
Ingen fred
Men selv hvis det lykkes USA at tvinge sit forhandligs-udspil igennem med bombardementer, bliver der ikke fred. Den nye opdeling af Bosnien kan kun sikres, hvis bosnierne nægtes at rejse tilbage til de områder, de i sin tid er blevet etnisk udrenset fra.
En sikkerhedsekspert udtaler til Jyllandsposten, at man i bedste tilfælde kan håbe på en spændt, til tider morderisk uro som i Nordirland. “Kommer vi ned på en halv snes politisk motiverede drab om ugen, kan vi leve med det,” siger en lokal diplomat.
Imens bliver hospitaler, skoler, posthuse og civile hjem smadret af Natos bomber. Det oplyser Kommissionen for Flygtninge og Humanitær Hjælp i Bosnien. Det står i skærende modsætning til det indtryk FN og Nato forsøger at give.
De snakker om præcisions-bombninger af militære mål. Sidste gang, vi hørte om præcisionsbombninger, var under Golfkrigen i 1991.
Præscisionsbomber er en myte
Efter krigen slap det ud, at kun 20% af de bomber, der blev kastet, rent faktisk ramte deres mål. Blandt målene var civile beskyttelsesrum i Bagdad og den tidligere amerikanske udenrigsminister, Ramsey Clark, anslår, at 350.000 blev dræbt under Golfkrigen.
Så det er ikke troværdigt, at påstå, at bombardementerne kun går ud over militære mål. Nato og FN har ingen planer om at skåne civile bosniske serbere.
Det kommer endnu tydeligere frem, når man ser på hvor lidt, man har bekymret sig om, at 405.000 serbere er på flugt plus de 150.000 serbere, som måtte flygte fra Krajina i Kroatien.
Vesten har derimod koncentreret sig om at fremstille serberne som de eneste skurke i krigen. Bombardementerne bliver fremstillet som en reaktion på de bosniske serberes angreb på de FN-sikrede zoner.
Men sagen er, at serberne angriber de sikrede zoner, fordi de er militære baser for den bosniske regeringshær. Medierne ynder at fremstille de sikrede zoner som afmilitariserede.
Men FNs sikkerhedsråds beslutning var, at regeringshæren skulle være i zonerne, mens de andre styrker skulle ud. De sikrede zoner er med andre ord FN-sikrede militære baser for regeringstropperne.
Kamp om sikre zoner
I en rapport til FNs sikkerhedsråd beskriver generalsekretæren Boutros-Ghali, at den bosniske regering hele tiden har anvendt zonerne – Gorazde, Zepa, Srebrenica, Tuzla, Bihac og Sarajevo – til militær aktivitet og i 1995 “inkorporeret dem i bredere militære kampagner”.
Selv når de bosniske serbere har forsvaret sig mod offensiver fra regeringshæren i de sikrede zoner, har medierne kunnet fremstille serberne som den krigstørstige, aggressive part, der ikke respekterede zonerne.
Imperialisme
FN og Nato har aldrig været neutrale fredsbevarer, men en aktiv imperialistisk part i krigen. En egentlig fred, som ikke er afhængig af etniske udrensninger, pigtråd og bombardementer, kan kun skabes, hvis FN og Nato bliver trukket ud af Bosnien.
Billedtekst:
Vestlig propaganda snakker om præcisionsbomber, men mange bomber rammer civile mål
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed