Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 120 – 5. oktober 1995 – side 7

TV

Medieskabt fremmedhad

Jakob Nerup

TV2 gør det, Ekstra Bladet gør det og mange flere gør det.

De sætter fokus på de “fremmede” gennem afslørende artikelserier, dybteborende programmer, debat og ikke mindst en skjult dagsorden, som handler om, at de “fremmede” er et problem, og at mange danskere frygter for udviklingen.

TV2 åbnede sin temauge med en debat imellem den gennemborgerlige chefredaktør fra Politiken, Thøger Seidenfaden og superracisternes formand i Den Danske Forening, Ole Hasselbalch.

De skulle føre vidner og diskutere, om de fremmede er et problem – bl.a. med Ishøjborgmesteren Per Madsens absurde påstande om, at indvandrerne formerer sig så hurtigt, at den danske frikadellekultur er truet. En påstand som Per Madsen omsætter til krav om boligkvoter, hårdere flygtningepolitik osv. Men hvorfor overhovedet bruge Ole Hasselbalch, der højst repræsenterer et par tusinde racister, som bl.a. tæller masser af nazister og skinheads.

Hvorfor ikke invitere f.eks. en Hardy Hansen, som repræsentant for mere end 300.000 arbejdsmænd, hvoraf en del er “fremmede”. Et forbund som både argumenterer og demonstrerer imod racisme og kulturelle blokeringer.

TV2 fulgte op med besøg i en dansk moské og den fanatisk antimuslimske film “Ikke uden min datter”, som kun øger fornemmelsen af enhver mørkhudet “fremmed” som en potentiel islamisk fundamentalist. Ikke fordi TV2 påstår det i deres udsendelser, men fordi muslimerne overhovedet vælges som den centrale vinkel.

Ekstra Bladet vælger en mere ekstrem fremmedfjendsk vinkel, hvor der byttes om på ofre og undertrykkere. Ekstra Bladets syge påstand er, at det ikke er de “fremmede”, som er undertrykte, men derimod et tavst flertal af danskere med racistisk indstilling.

De store medier belyser altså ikke bare et problem imellem mange andre, men sætter projektøren bag et forstørrelsesglas. De fremmede gøres til et kæmpe problem i selvsamme medier.

Hvis vi endelig skulle forstørre et problem, så er det de økonomiske og sociale forhold, der skaber racismen, fremfor at tillade fremmedhadere som Per Madsen, Ole Hasselbalch og Ekstra Bladet at præge debatten.

Flere artikler fra nr. 120

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1643 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside