Socialistisk Arbejderavis
Nr. 121 – 19. oktober 1995 – side 2
Statens Konfektionsfabrik
Råddenskaben breder sig
Charlie Lywood
Der var engang en fabrik. Den havde eksisteret i 200 år. Der arbejdede over 250 syersker og skræddere på fabrikken. De lavede lige præcis nok til at dække deres kunders behov. De kunne planlægge deres produktion, fordi de vidste, hvad der var brug for.
Fabrikken hed Statens Konfektionsfabrik. Den producerede hovedsageligt uniformer til forsvarsministeriet. Det var en statsejet fabrik. Men det kunne ikke gå an i 90'ernes privatiseringsbølge.
I forsvarsforliget fra 1991 indgik, at Statens Konfektionsfabrik skulle omdannes til et aktieselskab – den skulle privatiseres. Dog beholdt staten 100% af aktiemajoriteten og sammensatte en bestyrelse.
Som direktør blev udnævnt en ung fremstormende, aggressiv type, som kom fra forvaltningslivet, men var kendt som "virksomheds-slanker". Mens han var leder af Planstyrelsen, mistede 25% af de ansatte deres job.
Navnet er Henning Hummelmose. Bedre kendt som direktør for Øresundsforbindelsen. Eller for bemærkningen om, at man ikke kunne tage hensyn til et par sæler, men at man med en broforbindelse ville få en strålende mulighed for at vælge, om man ville spille golf i København eller Sydsverige.
Velfungerende
En velfungerende fabrik med en sikker aftager af produkterne skulle ud på det åbne marked. Et konsulentfirma beregnede, at en forudsætning for, at fabrikken kunne klare sig, var 50 millioner kroner i aktiekapital. Aktieselskabet startede med 30 millioner kroner.
En anden forudsætning var, at forsvarsministeriet skulle placere sine ordrer i fem til syv år. Men allerede i 1992, i det nye selskabs første år, vurderede kammeradvokaten, at det ville være i strid med EU lovgivningen, og ordrerne blev udliciteret på det fri marked. Statens Konfektionsfabrik mistede derved sit hidtidige grundlag.
Men det slog ikke Henning ud. Han var en ressourcestærk leder og spillede på flere strenge. For det første “slankede” han fabrikken, så en stor del af de ansatte røg ud. Han skrev i beklædningsarbejdernes fagblad “Stof og Saks”: “Vi kunne selvfølgelig også allerede to måneder efter, at vi var gået i gang, have meddelt politikerne, at vi blev nødt til at lukke produktion...vi tog måske lidt for mange politiske hensyn og lidt for få forretningsmæssige.”
Dur ikke
At erkende, at privatisering ikke dur, var ikke just et fordøjeligt budskab hverken for Henning eller hans politiske bosser. Han var lige kommet fra at privatisere en stor del af HT busserne i 1990-92 og var på spring til at blive udnævnt til direktør for Øresundsforbindelsen. Det ville ikke se godt ud med et privatiseringsflop. Derfor knoklede han videre, og knoklede fabrikken og dens ansatte i sænk.
Det ene desperate forsøg på at redde den synkende skude efterfulgte det andet. Han forsøgte at pumpe fabrikkens likviditet op med 25 millioner fra staten. Da det ikke gik, forsøgte han at flytte det meste af produktionen til Polen og samtidig score 5,6 millioner fra Vækstfonden. Eventyret i Polen slog fejl, og Vækstfondens kapital røg ned i et stort 11 millioner kroners gældshul. Fabrikken gik i betalingsstandsning d. 30. august i år.
Henning Hummelmoses dage som komet er formentlig talte. Men faktum er, at de høje herrer leger med vores liv. De kører en fabrik, som har været et levebrød for tusindvis af arbejdere, i sænk på tre år blot for at bevise, at “markedet” bedre kan styre tingene.
De har formøblet mindst 40 millioner af vores skattekroner i tre år plus alt det, der skal betales i dagpenge og bistandshjælp. Og de har oven i købet den frækhed at fortælle os, at invalidepensionen skal skæres ned med 70 millioner. Råddenskaben breder sig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed