Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 121 – 19. oktober 1995 – side 3

Kulturministeriet giver nazisterne adgang til medierne

Vi skal lukke nazi-radioen

Lokalradioudvalget under kulturministeriet har netop besluttet at give nazisterne sendetilladelse til deres lokalradio “Oasen”.

Nazisterne skal ikke have ytringsfrihed. Derfor skal de heller ikke have lov til at sende lokalradio. Der er nemlig en sammenhæng mellem nazisternes ytringer og deres handlinger. Og jo længere tid de får lov til at ytre deres afskyelige racistiske holdninger, jo flere racistiske overfald vil vi blive vidne til.

Nazisterne forsøger at opbygge deres styrke med vold og terror mod indvandrere og antiracister og socialister. Lokalradioen vil være en organisator for endnu mere racistisk vold og terror. At de nu har fået sendetilladelse vil styrke deres selvtillid, og den selvtillid vil de misbruge til at organisere endnu flere afstumpede og frustrerede mennesker.

Omstøder et nej

Kulturministeriets lokalradioudvalg har med sin afgørelse omstødt det lokale radionævns afgørelse om et nej til sendetilladelse for den nazistiske lokalradio i Greve.

Det lokale radionævn traf afgørelsen samme dag, som antinazister demonstrerede mod naziradioen foran nazisternes hovedkvarter i Greve. Den store indkalderkreds bag demonstrationen viste, at en bred kreds i arbejderbevægelsen er imod naziradioen. Demonstrationen var en afgørende faktor for lokalradionævnets afgørelse.

Lokalradionævnet mente på baggrund af udtalelser fra nazisterne, at der var begrundet risiko for at de ville overtræde loven. Nazilederen Jonni Hansen sagde bl.a. til Politiken: “Vi vil selvfølgelig argumenterer for et racerent Danmark på et nordisk biologisk grundlag, og for at de fremmede skal ud.”

Alligevel vælger Kulturministeriets lokalradioudvalg nu at give nazisterne en chance for at bevise, om de kan lave radio uden at begå lovbrud.

Lokalradioudvalgets afgørelse kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er særlig meget blæst om nazisterne. Derfor er det meget vigtigt, at alle antinazister markerer sig. Der må organiseres en bred demonstration, som siger nej til naziradioen og tager afstand fra al nazipropaganda.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 121

Flere numre fra 1995

Siden er vist 1841 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside