Socialistisk Arbejderavis
Nr. 121 – 19. oktober 1995 – side 3
Labour-kongres i Storbritannien
Lige så kedelig som Nyrup
Gitte Dion Pedersen
Efter 17 års uafbrudt konservativ regering står Labour nu til sejr. Men Labours sejrssikre leder, Tony Blair, vil ikke ændre ret meget.
Labours nye leder, Tony Blair, er i de engelske, såvel som i de danske medier blevet hyldet for at være et visionært og stærkt alternativ til den konservative regering.
Men i virkeligheden er han ikke en døjt bedre end de konservative. Den engelske avis, The Sun, skrev i en leder: “Dette var med sikkerhed den mest bemærkelsesværdige tale holdt til en Labour-kongres. Den kunne nemt være holdt i en konservativ forsamling.”
Blair afviser bla. at forbedre forholdene for de 5 millioner lavest lønnede arbejdere ved at fastsætte en minimumsløn til bare £4,15 svarende til 40kr i timen. Nye tal viser ellers, at storkapitalen og de rige har tjent så meget, at de kan opfylde det krav mange gange.
Lønandelen af bruttonationalproduktet er faldet med 24 milliarder £, eller ca. 240 mia. kroner over de sidste tre år. Penge der ryger lige i lommen på de rige. Det skulle være rigeligt overskud til en mindsteløn på 4,15 £.
Atomvåben
Også på andre punkter markederede kongressen, at Labour er gået til højre. Hidtil har partiet ment, at udviklingen af atommissilet Trident – et projekt til mere end 60 mia. pund skulle skrottes. Men denne gang stemte 55% af de delegerede for at fortsætte fremstillingen af atomvåbnene.
Blair har også indledt en udrensning venstrefløjen i partiet. Liz Davies, der ville stille op som kandidat til parlamentet, demokratisk valgt i sin kreds, blev vraget af ledelsen. Hun blev anklaget for mangel på respekt for partiet. Men selv siger Liz Davies: “Den eneste grund til at de ikke vil lade mig stille op er, at jeg er socialist.”
Blair hyldes som den nye frelser, selvom mange af dem, der har stemt for ham, kan se hans begrænsninger. Det er lykkedes for at højrefløjen i Labour at bilde folk ind, at Blairs højredrejning er den eneste chance for at slippe af med den forhadte, konservative regering. Et alternativ, som vi kender herhjemmefra, fra dengang Nyrup overtog regeringen efter Schlüter og lovede “en ny begyndelse”. Og resultatet kender vi også: stort set intet er forandret.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed