Socialistisk Arbejderavis
Nr. 122 – 2. november 1995 – side 2
Million Man March
Oprøret ulmer
Charlie Lywood
Det er tit lærerigt at læse, hvad vore mere tænkende modstandere siger.
En tidligere højtstående Republikansk strateg, Kevin Philips, skriver i sin nye bog om udviklingen i USA, at “1990'erne burde være et revolutionært årti, måske det mest gennemgribende i 200 år. Seriøse nationale revolutioner bunder sædvanligvis i politik, regeringer, privilegier, lukkethed og vrede. Det er præcis, hvad der summer – og periodevis koger – i USA i 90'erne.”
Det kogte over i 1991 i Los Angeles, hvor George Bush måtte besætte den næststørste amerikanske by med tanks og titusinder af stærkt bevæbnede civilgardister for at slå oprøret ned.
Men det småkoger videre. For nylig demonstrerede ca. 500.000 sorte amerikanske mænd mod deres levevilkår i USA i 1990'erne – “En million mænds march”. Den største demonstration siden 60’erne.
Og fakta er ikke til at komme udenom i verdens førende kapitalistiske økonomi. 39,3 millioner eller 15% af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. Det højeste tal siden 1961!
Realløn falder
Samtidig bliver de rige rigere. I en for nyligt udgivet rapport fra USA's officielle statistiske kontor (oktober 1994) scorer de rigeste 20% næsten 50% af den nationale indkomst, mens de nederste 20% får sølle 3,6%. Siden 1973 er reallønnen faldet 20% for almindelige arbejdere.
Og for den sorte befolkning, som udgør 12% af befolkningen, er situationen endnu værre. Hvert andet sorte barn i USA fødes i fattigdom. Hver tredje sorte teenager er arbejdsløs. Det kan derfor ikke undre, at kriminalitet, med løfter om hurtige gevinster, synes som en vej ud af elendigheden for mange. Det fører til, at der er 300.000 flere sorte unge mænd i fængsel end på gymnasium.
Hver tredje sorte mand i 20’erne er enten i fængsel eller har en betinget dom. Kriminalitet og hærdning i fængslet fostrer vold og narkotikamisbrug. En sort mand er seks gange så udsat for mord som en hvid mand.
Borgerretsbevægelsen i 50’erne og 60’erne placerede racismen på mainstream-politikkens dagsorden i USA. Det betød, at forskellige regeringer, uanset farve, måtte indføre positiv diskrimination, anti-racisme lovgivning, og velfærdsprogrammer i fattige kvarterer.
På 15 år, mellem 1959 og 1974, faldt den procentdel af sorte, som levede under fattigdomsgrænsen, fra 55% til 29%. Siden da er det gået stærkt tilbage og selv lovgivningen omkring positiv diskrimination og retten til velfærd, er under stærke angreb fra det Republikanske flertal i både Kongressen og Repræsentanternes Hus.
Det er intet under, at de sorte er desperate. Som en af marchdeltagerne sagde: “Dette handler om en drøm som aldrig blev en realitet.”
Det er derfor Louis Farrakhan, leder af Nation of Islam, der højst sandsynligt var involveret i mordet på Malcolm X i 1965, anti-semit, demagog, mandschauvinist og hvis hovedbudskab er, at de sorte skal “trække sig selv op med nakkehårene,” kan få opbakning.
Clinton og demokraterne, inklusiv den sorte demokrat Jesse Jackson, kan ikke indgyde tillid. Ingen tror på dem. En Times/CNN opinionsundersøgelse i september i år afslørede, at kun 19% havde tillid til, at regeringen gjorde de rigtige ting. Dette mod 76% for 30 år siden. Procenterne er sandsynligvis endnu mindre hos de sorte.
Farrakhan
Farrakhan opfordrer de sorte til at starte deres egen lille biks, men det er tåbeligt i en verden domineret af store selskaber. Han bebrejder de sorte og siger, at de må holde op med at stjæle fra hinanden og myrde hinanden, men foreslår ingenting, som kan afskaffe fattigdommen.
Der er brug for en bevægelse, som kan rulle de riges angreb over de sidste årtier tilbage, og som reelt vil bekæmpe racismen. Sådan en bevægelse kan Farrakhan ikke stå i spidsen for.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe