Socialistisk Arbejderavis
Nr. 122 – 2. november 1995 – side 3
Tyrkiet
Strejker vælter statsminister
Den største strejkebevægelse i Tyrkiet i 15 år har væltet den konservative statsminister Tansu Çiller's koalitionsregering, og rystet den herskende klasse i Tyrkiet.
Mere end 400.000 offentligt ansatte har strejket i over en måned for mere i løn.
Vreden og utilfredsheden blandt de tyrkiske arbejdere med regeringen, har presset det tyrkiske LO til at organisere vreden og protesterne. I august deltog 200.000 i en demonstration mod regeringen i hovedstaden Ankara.
Protesterne lagde stort pres på det socialdemokratiske arbejderparti CHP, som var en del af koalitionsregeringen. På CHP's kongres i september stillede lederne af det tyrkiske LO dette ultimatum til CHP: “I skal beslutte, om I vil være partiet for den Internationale Monetære Fond eller partiet for arbejderne. I bliver nødt til at forlade regeringen!”
Samtidig demonstrerede strejkende arbejdere udenfor kongresbygningen. Resultatet af de mange protester udeblev ikke, for CHP trådte sidst i september ud af regeringen, som dermed faldt sammen.
Regeringen havde tilbudt en lønstigning på 5,5%, som blev afvist af de offentligt ansatte. Landets inflation ligger på 90% og udhuler hurtigt lønnen. Og samtidig med at arbejderklassen skal holde igen med store lønkrav, brugte regeringen sidste år cirka 44 milliarder kr. på at føre krig mod den kurdiske befolkning i det sydøstlige Tyrkiet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe