Socialistisk Arbejderavis
Nr. 123 – 16. november 1995 – side 5
Marxisme i hverdagen
Derfor har vi brug for fagforeninger
Martin B. Johansen
Da LO for nylig holdt kongres, var det repræsentanter for 1,5 millioner lønarbejdere, der var forsamlet. Altså en begivenhed, der burde interessere de fleste. Men for mange mennesker opleves fagbevægelsen som en antikvitet, der virker lidt latterlig, når de røde faner og “Internationale” hives frem.
Det er nærmest blevet en folkesport for journalister at beskrive fagbevægelsen som et forstenet uhyre, der burde nedlægges hurtigst muligt.
Det kan tit se ud, som om det er fagforeningerne og overenskomsterne, der er en hindring for at flere kan komme i arbejde – og i det hele taget en begrænsning af den personlige frihed. For eksempel når en overenskomst fastsætter regler for arbejdsdagens længde, hvilke faggrupper der må udføre hvilket arbejde, eller når fagforeninger blokerer for privatiseringer.
Borgerlige argumenter
Men alt dette er kun overfladiske betragtninger, der er beregnet på at styrke de borgerliges argumenter. Så snart man kigger nærmere på de enkelte tilfælde, tegner der sig et andet billede.
Der er for eksempel ingen overenskomster, der sætter begrænsning på, hvornår de ansatte må arbejde. Og der er da også tusindvis af arbejdere, som har overtid eller arbejder om aftenen og om natten.
Men de gør det ikke gratis, og dét er arbejdsgiverne utilfredse med. Når de beklager sig over manglende fleksibiltet, så er det i virkeligheden, fordi de vil slippe for at betale ekstra for overtid, weekendarbejde osv.
Et andet eksempel er de borgerliges hykleriske omsorg for underbetalte kassedamer i supermarkeder. Når der er valg til Folketinget, prøver de at fremvise stor medfølelse med kassedamerne. Men det er de samme borgerlige politikere, der ivrigst har kæmpet for at indskrænke lukkeloven og dermed tvinge de butiksansatte til at arbejde endnu mere om aftenen og i weekender. I virkeligheden er det ikke de ansatte, som de borgerlige partier er bekymret for, men arbejdsgiverne.
Eksempler som disse viser en simpel kendsgerning: At der i vores samfund er en uforsonlig modsætning mellem lønarbejdernes og arbejdsgivernes interesser. Arbejdsgiverne ønsker overordnet set, at arbejdskraften er så fleksibel som mulig og så billig som mulig – arbejdernes interesse er det modsatte.
Den modsætning lurer under overfladen på enhver arbejdsplads. Derfor er det forkert, når det påstås, at et system med individuelle aftaler mellem arbejdere og arbejdsgivere ville være til arbejdernes fordel – at det ville øge den personlige frihed at slippe af med fagforeninger og overenskomster.
Tværtimod. De områder, hvor færrest er medlem af en fagforening – fx rengøring, hoteller, supermarkeder – er ikke ligefrem præget af stor generøsitet og imødekommenhed fra arbejdsgivernes side, men af hårdt og ensformigt arbejde til en lav løn.
Det skyldes ikke, at arbejdsgiverne inden for de områder er specielt pengegriske. Alle andre arbejdsgivere ville gøre det samme, hvis de kunne.
Nødvendige
Derfor er fagforeninger nødvendige. Når de ansatte på en arbejdsplads er organiseret i den samme fagforening, kan de undgå, at arbejdsgiverne spiller dem ud mod hinanden.
Det er lige så nødvendigt i dag som for 100 år siden. Og det betyder, at begreber som solidaritet og fagbevægelse ikke er antikverede størrelser, der i stil med kongehuset hører fortiden til. Det er derimod arbejdernes daglige erfaringer med kapitalismen i form af nærige arbejdsgivere, der tvinger arbejderklassen til at organisere sig for at kunne leve et anstændigt liv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed