Socialistisk Arbejderavis
Nr. 123 – 16. november 1995 – side 8
Ri-Bus-chaufførernes nederlag
En fjende for meget ...
Hans Erik Madsen
Ri-bus-konflikten er enestående. Først da chaufførernes eget forbund – SiD – faldt dem i ryggen gav de op.
Ri-Bus konflikten er enestående i dansk arbejderbevægelses historie. 268 dages konflikt uden normal busdrift i Danmarks 5. største by.
En aktionsdag 20. april, hvor 200-250.000 lukkede Danmark. Gentagne storstrejker i Esbjerg, som reaktion på politiets forsøg på at bryde blokaden. Masseblokader, som lukkede for busdriften 1. og 27. juni og den 21. oktober. Landsdækkende støttearbejde, tillidsmandsmøder og busser som har transporteret blokadevagter fra nær og fjern til Ravnevej. Alt sammen bygget op og styret fra neden af chaufførerne, tillidsfolk og faglige aktivister fra landets arbejdspladser.
Hovedskurken bag konflikten – VKZ-flertallet med venstre i spidsen – følte sig stærke nok til ikke at indgå kompromiser. De har brugt konflikten som banner for privatisering og liberalisme. Og bag dem stod magtens mænd og kvinder i Esbjerg, og ud over landet.
De ejer fabrikkerne, pressen, de har stærke arbejdsgiverforeninger og de har loven og statsapparatet på deres side. De har spillet på stort set samtlige af deres magtmidler for at vinde – ikke mindst politiet.
Hjælp fra politiet
Politiets fremfærd og metoder under Ri-Bus konflikten har været styret af ønsket om at knække de strejkende og hjælpe Ri-Bus og VKZ-flertallet. Chaufførernes kamp er blevet kriminaliseret med det klare formål at skræmme blokadevagterne væk, splitte chaufførerne og svække solidariteten fra arbejdspladserne.
De har brugt arrestationer om natten, vilkårlige anholdelser, ransagninger, anholdelser af unge på 12 og 13 år, skygning af de strejkende, telefonaflytning, videooptagelser fra blokader og tillidsmandsmøder og højst sandsynlig har de været med til at arrangere “hærværksaktioner” for at miskreditere de strejkende.
Varetægtsfængslingen af de fire chauffører og aktivister var politiets sidste stik i forsøget på at smadre sammenholdet og solidariteten blandt chaufførerne. I 8 uger sad tre af Ri-Bus aktivisterne bag lås og slå.
Svinestreg
Men det kunne ikke knække chaufførernes kamp. Den uhørte svinestreg skabte i stedet fornyet opbakning rundt omkring på landets arbejdspladser. På grund af udsigten til nye omfattende strejker og masseblokader blev Bjørn, John og Peter sluppet løs i en fart.
“En fane er smukkest i modvind. En arbejder er smukkest i kamp. Vi ses ved næste korsvej.”
Tove Andersen, talskvinde for støttekomiteen i Esbjerg
Hvad borgerlige politikere, pengemænd og politi ikke magtede, klarede SiD-toppen for dem. De lavede et råddent forlig, lukkede for kassen og svinede chaufførerne til rundt omkring i fagbevægelsen. Og det blot nogle uger efter, at chaufførerne på SiD kongressen havde høstet enorme bifald. Hvorfor gav Hardy og Co. chaufførerne kniven ved at lave en aftale, som sikrede at skruebrækkerne i Ri-Bus kan forblive organiseret i Kristelig Fagforening?
Fordi pamperne i fagbevægelsens top er mere bange for deres egne medlemmers kamp og solidaritet end for at give indrømmelser til arbejdsgiverne. Selvom Hardy Hansen har skældt arbejdsgiverne og de borgerlige ud, ønsker han ikke kamp og aktivitet fra neden. Hans linje har været forhandling gennem kompromiser. Han har været villig til at nedlægge blokaderne for at få en forhandling. Han var tidligt i konflikten villig til at sælge ud af chaufførernes krav.
Ri-Bus og VKZ-flertallet holdt stand, selvom de var pressede. De satsede på, at fagtoppen ikke åbnede op for strejkekasserne ligesom under HT-konflikten i 84. De vidste fra tidligere kampe, at Hardy Hansen er hunderæd for at tage disse skridtfordi han er bange for at miste kontrollen over sine egne medlemmer.
Alternativet til Hardy
Medlemmerne kunne lige pludselig finde ud af, at de gennem strejker og masseblokader kan opnå resultater. Og der er nok af spørgsmål, som folk er utilfredse med på arbejdspladserne. Så giver de fanden i, hvad Hardy mener.
Alternativet til fagtoppens kompromislinje og forsøg på at slagte solidariteten og kampen på gulvet er, at der på tværs af arbejdspladser og fagforeninger opbygges et netværk, som i kommende kampe kan yde den moralske, økonomiske og aktionsmæssige støtte der skal til for at vinde kampene.
“Før konflikten troede jeg på systemet. Jeg troede, at når folk blev varetægtsfængslet, var det fordi, de havde begået mord eller røveri.
Men jeg har lært, at ligeså snart man sætter sig politisk op mod magthaverne, så risikerer man at blive buret inde uden lovhjemmel. Det har slået mig, at os burede de inde, men hvad med nazisterne i Roskilde, dem forsvarede politiet. Jeg tror ikke på retssystemet.
Riskjær Pedersen, Kent Kirk og finansmændene bag lukningen af B&W, ja, de slipper godt fra deres fiduserier, som vi betaler. Men de burer os inde, når vi forsvarer almindelige chaufførers arbejdsforhold. De holdt os bag lås og slå i knap 8 uger. Længere turde de ikke, for stemningen ude på arbejdspladserne var på kogepunktet.
Flere og flere kunne se, at juraen blev drejet efter pengemændenes tegnedreng. Og det kunne have udløst nye solidaritetsstrejker, som kunne have rystet Ri-Bus og skruebrækkerkorpset.”
John Andersen, Ri-Bus-aktivist, varetægtsfængslet i 8 uger.
En sejr for os andre
“I vandt ikke Jeres egen kamp, hvad angår ansættelser og løn, men i vandt så meget andet for andre,” udtalte talskvinde for støttekommiteen i Esbjerg, Tove Andersen.
VKZ, arbejdsgivere og pengemænd ved nu, at de vil få kamp til stregen, hvis de forsøger sig med en ny “Ri-Bus sag”. Konfliktens reelle taber er Socialdemokratiet og fagbevægelsens top. De har mistet opbakning og tillid. De fritstillede chauffører har igennem deres fantastiske sammenhold givet begreber som solidaritet og klassekamp et gevaldigt løft.
I arbejderklassen er der opstået et netværk af faglige aktivister, klubber og fagforeninger, som en ny konflikts solidaritetsarbejde kan tage afsæt i. Og der kommer nye konflikter. Borgerskabets grådighed stopper ikke, før vi sætter dem fra bestillingen.
Fagtoppen vil også lave forræderi i den næste kamp og den næste igen. Det eneste alternativ til borgerskabets grådighed og fagtoppens forræderi er arbejderkamp og solidaritet.
Men for helt at blive grådighed, forræderi, hundebid og fængslinger kvit kræver det, at vi bringer pengemændene og deres jagt efter profit til ophør.
Vi må organisere samfundet ud fra, hvad almindelige mennesker har behov for. Det er, hvad socialisme handler om, og det er kun almindelige mennesker, der selv kan skabe og styre et socialistisk samfund.
Ri-Bus konflikten har i glimt vist os, at vi kan en masse, når vi kæmper og står sammen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed