Socialistisk Arbejderavis
Nr. 124 – 30. november 1995 – side 2
Læserbrev
Spanien ‘36: Revolution eller borgerligt demokrati
Karl Christensen + Jørgen Lund
I anledning af Jørgen Lunds anmeldelse af filmen “Land and Freedom” i Socialistisk Arbejderavis nr. 122 har vi modtaget følgende fra Karl Christensen, der selv kæmpede i den spanske borgerkrig:
Som vi så den, og som din egen “baggrund” står meget stærkt på, synes REVOLUTIONEN at være filmens hovedbudskab.
Men hør så her min mere realistiske baggrund for at deltage i denne krig: 99% af alle spaniensfrivillige rejste til Spanien fra 1936 og helt hen i 38 for at hjælpe Folkefrontsregeringen.
Dens valgløfter var at få gennemført en jordreform til gavn for de hundredtusinder jordløse bønder og en forbedring af forholdene for de mange arbejdsløse land- og industriarbejdere. Det var der ikke meget revolutions-romantik i, vel?
Drøm
Selv var jeg i Bacelona dec. 1936 og var meget imponeret, især over de flotte sort-rødt lakerede taxaer i gaderne og i det hele taget over den orden det anarko-syndikalistiske trafikråd administrerede i Katalonien. Men jeg var jo på vej til De Internationale Brigaders baseby, Albacete. Og nåede det, hvad filmens David fra Liverpool altså ikke gjorde, fordi Ken Loach foretrak at stoppe ham i Barcelona og lade ham kæmpe sammen med militser i det hjørne af Spanien, som også Eric Blair bedst kunne lide. For her skulle oprettes en fri arbejderrepublik: Oh hvilken drøm!
September 1936 talte jeg med en kendt partisekretær i mit parti DKP. Han sagde til mig: “Husk nu, at I ikke skal ned for at slås for et Sovjetspanien, men for et demokrati, som er bedre end vort eget.”
Og se, det tog vi altså ned for at gøre – og ikke noget med “Ret ind kanonen, for revolutionen skal sejren ha’!”. Hvad enten Ken Loach, du eller andre her i 1995 kunne have ønsket det. Sådan i al fredsommelighed!
En medarbejder ved Den Røde Tråd interviewede mig om samme film og sagde: “... men kunne de landsbyer, hvor indbyggerne ville kollektivisere jorden, ikke bare have fået lov at gøre det i fred”. Svaret gav jo sig selv: Næsten 2/3 dele af Spanien var på fascisternes hænder på det tidspunkt – og skulle krigen ikke vindes først? (fork. af red.)
Karl Christensen,
Amager
SVAR FRA JØRGEN LUND:
Kære Karl Christensen
Du var i Barcelona dec. 1936. Eric Blair = George Orwell skriver ligeledes om sit indtryk af Barcelona, også i dec. 36, “Jeg opfattede det straks som en situation, det var værd at kæmpe for”.
Og hvilken situation: Da militæret forsøgte et kup i juli 36, blev det stoppet – ikke af den kompromisvenlige og nølende regering – men af arbejdere, bønder og landarbejdere.
De gennemførte i praksis de reformer, som republikkens regering havde lovet i 1931-33 og igen lovet for folkefronten i 36. Det var deres egne revolutionære resultater, som folk viste, de ville slås for.
George Orwell var én af ca. 5.000 andre internationale i militser, der faktisk var ved (Zaragossa-)fronten i Aragon – og skriver, “at den revolutionære atmosfære var forsvundet”, og det endda inden kommunistpartiet i maj-dagene 37 spiller den ledende rolle i forsvaret for den borgerlige republik og angriber byens arbejderbevægelse og slipper sikkerhedspolitiet (bistået af det russiske) løs på venstefløjen.
Hverken sejr eller reform
I borgerkrigen er det ikke alene det militære spørgsmål, men primært det sociale, der afgør krigens udfald. Og republikken tabte især, fordi “den lovlige regerings” politikere fik held til at nedkæmpe den revolutionære bevægelse, og fastholde den lovlige kolonialisme over for Marokko, genoprette respekten for privat ejendomsret, osv.
Regerings- og især kommunistpartiets parole om “Sejr først – reformer senere” gav hverken sejr eller reformer, men den omvendte rækkefølge kunne have sikret et andet indhold i republikken – og fascismens nederlag!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe